Home Herlev Endnu en herlevborger kører sig i rødt og hvidt

Endnu en herlevborger kører sig i rødt og hvidt

2
0
endnu-en-herlevborger-korer-sig-i-rodt-og-hvidt
Rebecca Koerner 22 år og professionel cykelrytter fra Uno-X har vundet dette års DM i linjeløb. Foto: Claus Birch.

Sidste år vandt den tidligere Årets Sportsprofil Cecilie Uttrup Ludwig DM i linjeløb – i år gjorde 22-årige Rebecca Koerner hende kunsten efter.

I et år har 27-årige Cecilie Uttrup Ludwig fra Herlev (FDJ – SUEZ – Futuroscope) kørt i den rød-hvide trøje, fordi hun sidste år vandt DM i linjeløb (landevej), og nu er det så 22-årige Rebecca Koerners tur. Hun er ligeledes fra Herlev og kører for Team Uno-X.

Søndag kunne hun i ensom majestæt-stil køre alene i mål efter at have stukket fra favoritterne med cirka 32 kilometer tilbage af det 127 kilometer lange løb, som blev holdt i Aalborg.

Cecilie Uttrup Ludwig kom ind på en 7. plads.

Tidligere Månedens Sportsprofil

Rebecca Koerner var også med til DM i enkeltstart, hvor hun blev nummer fire. Begge placeringer er hendes hidtil bedste til DM. Hun har hidtil høstet en femteplads i enkeltstarten i 2020 og en femteplads i linjeløbet 2021. Sidste år fik hun først corona og måtte holde pause i nogle måneder, og derefter satte en hjernerystelse hende til tælling i yderligere nogle måneder efter et styrt.

Forinden havde Herlev Bladet i februar kåret hende til Månedens Sportsprofil på grund af hendes lynkarriere. Siden 2020 har hun kørt cykelløb på eliteniveau, og i januar 2022 skrev hun kontrakt med sit nuværende World Tour-hold Uno-X Pro Cycling Team.

LÆS hele portrættet af hende her.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here