Et år med krig i Ukraine – her er svar på nogle af danskernes spørgsmål

Jeg er ikke bekymret for atomkrig eller tredje verdenskrig. Risikoen for krig er naturligvis større, når man har en igangværende krig, men jeg ser det som mindre sandsynligt, at krigen vil eskalere ud over Ukraines grænser.

Hvad ville NATO eller Rusland opnå ved det? For Rusland vil det være endnu mindre sandsynlighed at nå deres erklærede mål i Ukraine, og for NATO er det alt for risikabelt at gå direkte i krig, da Rusland jo er en atommagt.  

Ja, Rusland har mere i posen, og jeg vurderer, at stillingen i krigen er uafgjort lige nu.

Ruslands pose er grundlæggende større end Ukraines, blandt andet fordi Ruslands befolkning er tre og en halv gang større. I øjeblikket mener man, at en russisk soldat lever ti dage ved fronten, inden han dør, men det betyder ikke noget, så længe der er nok at tage af.

Hans død vil give alle en kærkommen lejlighed til at gentænke deres strategier og give en udvej ud af krigen. Men Putin er ikke den eneste, der ønsker at genoprette et storrussisk rige, der står andre i kø.

Jeg tror, man er nødt til at se krigen som et udtryk for forholdet mellem øst og vest. Der vil altid være forskel på Europa og Rusland, spørgsmålet er, hvordan man finder en løsning, så vi kan leve side om side.

Det kommer meget an på, hvor vi er. I Kyiv er der ikke den store grund til at passe på os selv. Men når vi skal overnatte i nærheden af fronten, sørger vi altid for at finde et hotel, der ikke er i artillerirækkevidde for russerne. Derudover har vi selvfølgelig skudsikre veste og hjelme, og vi er der med ukrainske soldater, som kender området. 

Det er et ekstremt godt spørgsmål, for det er et af vores allerstørste dilemaer hernede. Vores opgave er at dække det, der foregår – ikke at blande os i det. Men nogle gange er det umuligt ikke at hjælpe et menneske i nød. Ellers vil jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Så ja, det sker, at jeg hjælper dem omkring mig. 

Vi besøgte for eksempel en ældre mand, der boede i et hus uden vand, varme og elektricitet. Der var minus ti grader, og han sad i mørke. Han havde omkring 250 kroner om måneden, så jeg gav ham nogle penge til at købe brænde for. 

Det mest rørerende øjeblik var, da jeg mødte en sangerinde, der aldrig nogensinde havde haft et våben i hånden. Men da jeg mødte hende, sad hun og lavede molotovcocktails med sine veninder. Det var som at se en modstandsbevægelse under verdenskrigene. De holdt sammen og kæmpede for at forsvare deres land, deres værdier og deres venner. Jeg spurgte hende, om hun var klar til at kaste dem mod russiske soldater og klar til at dø. Det var hun. 

Jeg (Tetiana Chyz red.) kommer fra det område, som Putin siger, han ville “befri” fra det ukrainske regime. Men jeg kan sige som ukrainer, at jeg aldrig har mærket noget pres fra andre mennesker i Ukraine.

Jeg kunne nemt rejse i enhver del af mit land, og jeg følte mig velkommen der. Så jeg kan sige, at det eneste folkedrab, vi har, er det folkedrab, der foregår lige nu, hvor Rusland har invaderet vores nation. 

Danskere er de mest imødekommende og hjælpsomme mennesker, jeg (Anna Ivanenko red.) nogensinde har mødt.

Der var en speciel evakueringsbus, der fragtede mig og 40 andre mennesker til Danmark fra den polske grænse. Mine danske venner hjalp mig med logi. I løbet af den første måned i Danmark var der jobmesse for ukrainere, hvor jeg fandt mit første job som engelsklærer, og nu er jeg projektmanager i et firma, der tilbyder kurser for ukrainere i Danmark. Indtil videre er jeg ikke blevet mødt af negativitet. 

Den bedste måde at hjælpe på er ved at støtte nogle af de organisationer, som allerede arbejder inde i Ukraine og kender behovene, så hjælpen kommer frem til de mennesker, der har brug for den. Derudover kan man også engagere sig i at hjælpe flygtninge, der opholder sig i Danmark.

Behovene varierer rigtigt meget, afhængigt af hvor i Ukraine man befinder sig. Nogle steder er det helt basale ting som mad og vand, andre steder er det materialer til at dække ødelagte vinduer med videre – og der er også behov for psykosocial hjælp. Helt generelt er det også vigtigt at opretholde forsyningen af varme, elektricitet og vand.  

Vi vil næppe se NATO-soldater i Ukraine. Det eneste, der, ifølge mig, kan udløse det, er et direkte russisk angreb på et NATO-land. Sandsynligheden for det er meget lav, som det ser ud nu. Rusland ved godt selv, at det vil være den sikre vej til nederlag.

Jeg mener grundlæggende ikke, at eskalationslogikken har meget på sig. Jeg afskriver den ikke, men så længe Vesten og Ukraine begrænser sig til at bekæmpe russisk militær i Ukraine, har de jo en vej ud af deres militære problemer. De kan jo tage hjem, og det er den besked, Kreml skal have. Hvis vi donerer fjerdegenerationskampfly, skal de anvendes til det formål. 

De første polske Leopard 2 er rullet ind i Ukraine i dag. Det skulle være 14 styk. En tilsvarende donation af britiske Challenger 2 er også på vej og rammer snart Ukraine. De 14 fra Tyskland kommer i løbet af marts. Derudover har vi så canadiske, norske, svenske, portugisiske, finske og svenske Leopard 2, som jeg ikke har set en tidsramme for endnu.

Den danske donation med Leopard 1 ligger tidligst i løbet af efteråret. Det er en samlet og stor donation med Tyskland og Holland og kræver restaurering af de ældre modeller. Den amerikanske donation med Abrams bliver først i starten af 2024.

De oplyser ikke meget, tværtimod er der på de store tv-kanaler dagligt nyhedsindslag, der understreger russiske fremgange eller succeser, som suppleres med kommentarer, der fremstiller den ukrainske hær som inkompetente og kujonagtige. Da massemobiliseringen gik skævt i efteråret, blev det diskuteret i mainstreammedier, men sjældent med fokus på, at det gik skidt for Rusland.

Internettet i Rusland er ikke censureret i samme omfang, som det er i Kina, selvom de to lande ofte låner strategier af hinanden, når det kommer til den slags. Adgangen til vestlige hjemmesider og sociale medier er dog siden februar sidste år blevet begrænset markant.

Jeg tror ikke umiddelbart, at lederen Yevgeny Prigozhin på nuværende tidspunkt har det ønske. Jeg vil vurdere, at han har en interesse i at blive en politisk aktør i Rusland – men der findes andre magtfulde politiske positioner, som jeg tror, han hellere går efter. Det at gå efter præsidentposten er for farligt på nuværende tidspunkt.

Wagner-gruppen tjener penge på forskellige måder. De laver naturressourceudvinding i mange afrikanske lande – guld og diamanter. De tjener også penge på deres missioner i afrikanske lande på andre måder. I Den Centralafrikanske Republik har vi blandt andet set, at de er begyndt at beskatte kaffe, de sælger alkohol og står også for træproduktion og salg.

Derudover har Prigozjin, Wagners leder, en række cateringkontrakter med den russiske stat, hvor de leverer mad og kantinedrift til blandt andet skoler og kasserne.