Home Herning Ét håb tilbage: Fremad smed 2-0-føring og direkte oprykning | Herning Folkeblad

Ét håb tilbage: Fremad smed 2-0-føring og direkte oprykning | Herning Folkeblad

2
0
et-hab-tilbage:-fremad-smed-2-0-foring-og-direkte-oprykning-|-herning-folkeblad

Sportsredaktør

FODBOLD Spillerne sank sammen på kunstgræsset. I fortvivlelse, frustration og ærgrelse.

Så tæt på, og så gik det ikke.

Herning Fremad kunne fredag aften spille sig op i Danmarksserien. De stribede skulle »bare« vinde sin hjemmekamp mod Bredballe for at forsvare førstepladsen i Jyllandsseriens pulje 2.

Det så også rigtigt godt ud ved pausen, hvor Fremad førte 2-0. Men da dommeren blæste kampen af, havde Bredballe vendt det hele på hovedet og vundet 3-2.

Den svipser kostede den direkte oprykning. Horsens fS vandt nemlig kort efter deres hjemmekamp 3-2 mod Esbjerg fB og nappede rækkens førsteplads og den enlige oprykningsplads.

Fremad er nu toer i rækken med 25 point. Den placering giver én playoff-plads mod nummer to i den anden Jyllandsserie-pulje på neutral bane. Men Sædding-Guldager på tredjepladsen spiller først på søndag, hvor de får besøg af Kolding IF. Vinder Sædding-Guldager den kamp, erobrer de andenpladsen fra Fremad.

Læs også

Se billedgalleri: Oprykningsfesten i Fremad fes ud Se billedgalleri: Oprykningsfesten i Fremad fes ud

Læs også

Se billedgalleri: Oprykningsfesten i Fremad fes ud

Fra klasseforskel til sovepude

Ingen på Fremads anlæg havde forudset den skæbne efter første halvleg af aftenens kamp. Der var nemlig klasseforskel mellem Herning Fremad og Bredballe IF.

Fremad dominerede og kom på 1-0 efter 22 minutter. Venstrekanten Okan Avci skar godt ind i banen, forbi en modspiller og afleverede til Simon Nørgaard Nielsen, der fra feltkanten hakkede bolden fladt i mål.

I halvlegens slutfase blev det også 2-0. Okan Avci vendte og drejede med bolden i venstre side og smækkede bolden i dybden til venstrebacken Emil Holkgaard Christensen. Backen tog bolden med ind i feltet og trykkede på mål fra en spids vinkel. Bredballe-keeperen gav en retur, og den var lynhurtige Modou Jarju først over til 2-0. Til stor glæde for hans mange venner på sidelinjen.

Men Fremad formåede ikke at tage rygstødet med ind til anden halvleg. Værterne virkede pludseligt passive, men Bredballe skabte dog ingen chancer i de første 10 minutter af halvlegen.

Men så vendte slaget. Bredballes venstrekant bragede bolden på overliggeren, og riposten blev headet i mål efter 56 minutter.

Nerverne var til at fornemme på banen. Fremad-spillerne var rystede.

Men 10 minutter før tid begyndte værterne igen at skabe chancer. To gennembrud i venstresiden gav store muligheder – først på en indbydende tværbold og dernæst på en fin cutback, som Jakob Henriksen fik en god afslutning på.

Midt i Fremads gode fase udlignede Bredballe til 2-2. Målmanden bankede et langt udspark af sted. To Fremad-forsvarere ville begge heade den hjem til målmand Sebastian Andreasen – i stedet headede de den forbi ham, og Bredballe-angriberen kunne trille udligningen i det tomme net.

I tillægstiden blev det også 3-2 på en kontra, da Fremad satsede hele butikken.

Men det var ikke slut endnu. Fremad fik et par løse tilbud mere i overtiden, og Bredballes målmand ragede et gult kort og en 10-minutters-udvisning til sig, før den midtjyske skuffelse var en realitet.

Nu må Fremad blot håbe på hjælp fra Kolding IF på søndag i Sædding-Guldager …

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here