Debat
8. marts 2023
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egne holdninger. Læs mere her
I den offentlige debat møder man ofte skråsikre påstande om, at folk, som har svært ved at få enderne til at mødes og klare dagens måltider, ’bare’ skal tage sig sammen, planlægge, og blive dygtigere kokke.
Så kan de sagtens klare sig, lyder det. Der er åbenbart en ret udbredt idé om, at relativt fattige er i klemme, fordi de mangler kompetencer.
Men vi har gennemført et kvalitativt sociologisk studie af mad og sundhed i lavindkomsthusstande i Danmark og kan ikke genkende billedet. Der er heller ikke generel evidens for ideen i den internationale forskning.
For det er ikke manglen på madkundskab, der udfordrer ’de fattige’. Det er den for stramme økonomi samt de komplekse krav og forhindringer, det skaber.
Det, der har slået os, er, hvor mange kompetencer det kræver at være voksen madansvarlig i en lavindkomsthusstand.
Især for de kontanthjælpsmodtagere og enlige forsørgere, vi interviewede, kræver det konstant planlægning, monitorering og en række forskellige strategier at holde udgifterne nede.
Deltagerne i vores studie fortalte for eksempel om at strække maden med billige ingredienser som blandt andet pasta og brød. De fortalte os også om at undgå madspild fuldstændig. De fortalte, hvordan de går på kompromis med kvalitet, smag, præferencer og sundhed for at kunne holde budgettet, og hvordan det i høj grad er særlige tilbud og udbuddet af varer i supermarkedet, som er nedsat på grund af holdbarhedsdato, der afgør, hvad de spiser.
At kunne lave mad under disse forudsætninger kræver organisering, viden, kompetencer og kreativitet. Og det er kyndige individer, vi har interviewet. Desværre kan kyndighed ikke forvandle vand til vin. For ingen af dem havde en kost, der kan kategoriseres som sund.
Siden vores interviews er fødevare- og energipriserne steget drastisk. Det betyder, at der nu er en større gruppe mennesker i Danmark, der oplever samme knaphed som vores deltagere.
Det betyder også, at den gruppe, der før havde mindst, nu har endnu færre penge. Der er det svært at se, hvor de skal kunne spare mere på madbudgettet.
Spørgsmålet er, om det danske velfærdssamfund kan leve med, at der er familier, der ikke har råd til at spise andet end havregrød og billigt brød?
Kia Ditlevsen er lektor, Bente Halkier er professor og Lotte Holm er professor ved Københavns Universitet.
