Home Nyheder TV 2 Nyhederne FCM-debutant spillede op i storkamp: – Ville i hovedet på ham

FCM-debutant spillede op i storkamp: – Ville i hovedet på ham

3
0
fcm-debutant-spillede-op-i-storkamp:-–-ville-i-hovedet-pa-ham

Frederik Heiselberg havde svært ved at holde benene på jorden, efter han torsdag aften fik sin debut for FC Midtjylland.

At to spillere havner i en ophedet diskussion ses ofte i fodbold. Nærmest i hver kamp.

Alligevel var det værd at bemærke, da FC Midtjyllands 20-årige angriber torsdag aften havnede i mundhuggeri med anføreren for den portugisiske storklub Sporting CP, Sebastian Coates.

Jeg skulle lige se, om jeg kunne komme i hovedet på ham

Frederik Heiselberg

For mens det bare var endnu en kamp til CV’et for Coates, var det Frederik Heiselsbergs officielle debut for midtjyderne.

Forskellen var ikke til at se, da de to spillere i begyndelsen af 2. halvleg af Europa League-opgøret havnede i en infight.

– Jeg synes bare, han kom lidt hårdt ind i den. Det er sådan set bare det. Jeg skulle lige se, om jeg kunne komme i hovedet på ham. Det er klart. Men det er ikke mere end det. Jeg skulle lige prøve at se, om han eventuelt kunne få et gult kort på det.

Så er det ligegyldigt, at han er anfører for en storklub som Sporting, og du er en 20-årig debutant?

– Ja. Når først man er derinde, er det fuldstændig ligegyldigt. Så spiller man bare fodbold og gør det så godt som muligt, siger angriberen til TV 2 SPORT.

Frederik Heiselberg startede på banen og blev skiftet ud efter en times spil. Fra bænken kunne han se midtjyderne komme foran, inden hjemmeholdet udlignede til resultatet 1-1 i kampens døende sekunder.

“Det var en superstor oplevelse”

Selv fik Heiselberg ikke sat et aftryk, der vil gå over i fodboldhistorien, men oplevelsen kan ingen tage fra den unge angriber.

– Det var en superstor oplevelse. Superstor. Sikke en kulisse at få en debut i. Det er helt fantastisk. Det er virkelig, virkelig stor.

Hvad siger du til din egen indsats?

– Den var blandet. Det er et helt andet tempo, og det er et voldsomt højt niveau. Så det går stærkt derinde. Jeg synes, det er okay. Presmæssigt synes jeg, at jeg slipper godt fra det, men jeg har også nogle boldtab her og der. Overordnet synes jeg, det var fint.

FC Midtjylland var på vej mod en sejr, inden Sporting i kampens sidste sekund fik udlignet til 1-1. Video: TV 2 SPORT

Jeg regner ikke med, at du glemmer den her oplevelse lige foreløbig?

– Nej, bestemt ikke. Det er superstort, slutter han med et stort smil.

Frederik Heiselberg var i foråret udlejet til 1. divisionsklubben FC Fredericia. I vinterens testkampe har han ved flere lejligheder vist målfarlighed.

Om Heiselberg får muligheden igen i returopgøret om en uge, må tiden vise.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here