Home Skagen Fjordline sender glade nordmænd på cruise med dagstur til Skagen

Fjordline sender glade nordmænd på cruise med dagstur til Skagen

2
0
fjordline-sender-glade-nordmaend-pa-cruise-med-dagstur-til-skagen

I dag havde rederiet Fjordline premiere på et helt særligt cruise hvor nordmænd fra Stavanger og Bergen som en del af deres cruise kommer på dagstur til Skagen.

Det nye cruise er et samarbejde mellem Destination Nord og Fjordline og på dette første cruise var der 45 glade nordmænd med på dagsturen til Skagen.

Destination Nord har hjulpet Fjordline med udvikling af turene og set uppet med udvælgelse af oplevelser og spisesteder mm. der skal besøges.

Da den første bus trillede ind foran Havnemesterboligen i Skagen her til morgen stod personalet fra Destination Nord derfor også klar til at tage imod nordmændende med norske flag, kort over Skagen og naturligvis deres brochure oplev Nordjylland.

Om det nye Skagen Cruise

Nordmændende går ombord på cruisefærgerne M/S Bergensfjord eller M/S Stavangerfjord i enten Bergen eller Stavanger og kan herefter nyde en aften og nat ombord på skibet på vej til Hirtshals.

Næste morgen lægger skibet til kaj i Hirtshals hvor en bus med kurs mod Skagen venter på kajen.

Nordmændende har derefter ca. 9 timer i Skagen og har således god tid til at gå på opdagelse i byens butikker, gå på museum, nyde naturen og få en bid mad.

Kl. 18 går turen så tilbage mod færgen i Hirtshals som gennem natten sejler de glade nordmænd tilbage til Stavanger og Bergen.

Første cruise tilbragte som tidligere nævnt dagen i dag, onsdag her i Skagen.

Stor tiltro til projektet hos Destination Nord

Vi mødte onsdag Anne-Grethe Kramme fra Destination Nord foran Havnemesterboligen lige umiddelbart efter at hun og kollegerne havde taget imod de mange glade nordmænd.

Spurgt til grunden til, hvorfor de går ind i tiltag som dette med Fjordline lyder svaret:

“Destination Nord arbejder for at udvikle produkter og samarbejder der understøtter turismen udenfor højsæsonen og dette spiller tiltag som dette cruise fra Fjordline i den grad ind i.”

Anne-Grethe Kramme, Destination Nord

Der er indtil videre planlagt 3 yderligere Skagen Cruise som ankommer til Skagen de 3 sidste onsdage i august.

Håbet fra Destination Nord er dog at det med tiden bliver mere kontinuerligt og en del af rederiets faste program.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here