Home Lolland Falster Flot slutspurt sikrer lokale knægte sejren

Flot slutspurt sikrer lokale knægte sejren

flot-slutspurt-sikrer-lokale-knaegte-sejren
Noah “Dinger” var igen på holdkortet. Foto: Sebastian Svensson

Nykøbing FC vandt 2-0 over Brønshøj i en af de sidste træningskampe, før sæsonen begynder.

Sebastian Svensson ssv@ftgruppen.dk

NFC vinder 2-0 over Brønshøj i en af sommerens sidste tests før 2. division.

Det er en unik tid for det unge, men ikke helt uprøvede mandskab, der tæller blandt andre Lucas Nymand Engelmand, Ole Jakobsen, Noah Huge “Dinger” Larsen og Elias Gärtig for blot at nævne nogle.

Mod Brønshøj kom der ikke nogle mål i første halvleg af kampen, men en fornem slutspurt sikrede, at “Bjørnene” kunne tage føringen i 63. minut, da Lucas Nymand Engelmand denne gang var at finde blandt målene.

Annonce

Felt-til-felt midtbanespilleren har imponeret siden hans debut for Nykøbing FC sidste år, og formen kunne se ud til at fortsætte for den 19-årige falstring.

I sidste tredjedel af kampen skulle Brønshøj således jagte udligningen, men her fik de en lang næse, da Simon Madsen fik et sidste mål.

– Hårdeste træning nogensinde

Claus Jensen fortæller efter kampen, at den unge, lokale trup har trænet hårdt.

– Vores hårdeste uge i årevis. Drengene har virkelig arbejdet hårdt. På den måde var vi meget tilfredse. Ekstra mange træningssessioner, vi har en gruppe nu, der kan arbejde det, der skal til, siger han.

Ifølge manageren venter der nu en “kampuge” for Nykøbing FC med en testkamp mod FC Nordsjælland på torsdag, efterfulgt af en intern kamp lørdag.

– Det bliver en svær prøve. Det er fedt for os, og det handler om det tempo, vi vil tage med. Vi er mange nye og mange unge, vi skal have så mange kampsituationer som muligt. Vi glæder os til den nye sæson, slutter han.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here