ANALYSE: Det er kun få måneder siden, at de drømte om ministerposter og massiv fremgang. Nu er Nye Borgerlige i krise.
Lad os spole tiden otte måneder tilbage.
Til midten af juni 2022.
Dengang Danmark var på vej på sommerferie med udsigten til et snarligt folketingsvalg, der måtte komme i løbet af kort tid som følge af Radikale Venstres trusler om at vælte Mette Frederiksen.
En Megafon-måling gjorde det klart, at ét af de partier, som i allerhøjeste grad kunne glæde sig til det kommende valg, var Nye Borgerlige.
Partiet, som kun havde siddet i Folketinget i én valgperiode, så nu ud til at kunne indtage positionen som en af de bærende kræfter i blå blok.
8,5 procent af vælgerne tilkendegav her, at de ville stemme på Pernille Vermund og hendes partifæller. Tre gange så stor opbakning som Dansk Folkeparti. Vermund begyndte sågar at lufte tanker om at gå i regering.
Siden da er det kun gået én vej for partiet: Nedad. Hurtigt.
Og i de seneste uger har der på det nærmeste været tale om opløsningstendenser i Nye Borgerlige.
Efter et skuffende valgresultat og Vermunds beslutning om at forlade formandsposten, har folketingsmedlemmer, lokalvalgte og en række personer fra partiets ungdomsorganisation forladt partiet.
Mandag formiddag trak Henriette Ergemann sig som partiets næstformand efter blot et par uger på posten. Tirsdag blev medlem af hovedbestyrelsen Rune Bønnelykke ekskluderet.
Årsagerne er forskellige – men samlet set tegner de et billede af et parti i krise.
Og et parti, der ser ud til at være i splid med sig selv om hvilket slags parti, man egentlig bør være.
Protest og pragmatisme
Skal Nye Borgerlige være et rendyrket protestparti, der skælder og smælder på ”eliten”, har dyb mistro til staten og alle andre politikere, og som sågar giver luft til konspirationsteorier om alt fra covid-vacciner til ”verdensomspændende skyggeregeringer”?
Ja, mener nogle – heriblandt tydeligvis Henriette Ergemann. Og man behøver blot kaste et blik ned over kommentarsporene på hendes Facebook-profil for at forvisse sig om, at der er mange, som er på dén fløj.
Andre i partiet mener, at det er en forkert – og skør – vej for partiet at bevæge sig ned af. En vej, som vil føre partiet langt væk fra nogen som helst politisk indflydelse på Christiansborg. Som partiets organisatoriske næstformand Jesper Hammer i går formulerede det i et nyhedsbrev til partiets medlemmer:
– Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik, skrev han blandt andet.
– Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, fortsatte han.
Jesper Hammer kaldte det ”den rigtige beslutning”, at Ergemann trak sig.
Tirsdag formiddag måtte Lars Boje Mathiesen også tage afstand fra Ergemanns udtalelser. Men kendere af partiet argumenterer dog for, at Lars Boje Mathiesen selv snarere er placeret i den førstnævnte fløj end i den sidste.
Konkurrenterne er godt kørende
Det er dog langt fra kun indre stridigheder og partipolitisk identitetskrise, som har været medvirkende til Nye Borgerliges nedtur det seneste år.
Ved den førnævnte måling i juni var partiet mere end tre gange så stort som Dansk Folkeparti. Og Danmarksdemokraterne fandtes end ikke endnu.
I dag er konkurrencen om vælgerne på højrefløjen mere intens. Og Nye Borgerliges konkurrenter i langt bedre form.
Dansk Folkeparti kæmper efter årevis i krise nu ikke længere med intern ballade og verserende retssager.
Og Inger Støjbergs nye parti har etableret sig som en ny magtfaktor på højrefløjen, der ganske vist ønsker at placere sig et andet og mere pragmatisk sted end Lars Bojes tropper – men som ikke desto mindre har sat sig på mange af de vælgere, der inden sommerferien flirtede med tanken om at sætte kryds ved Nye Borgerlige.
Op og ned
Det er naturligvis alt for tidligt at lægge Nye Borgerlige i graven. I de nyeste meningsmålinger ser partiet stadig ud til at befinde sig i omegnen af valgresultatet på 3-4%.
Der er efter alt at dømme længe til næste valg.
Og som den otte måneder gamle Megafon-måling så tydeligt illustrerer, kan det meget hurtigt gå både op og ned i dansk politik.
Men lige nu er der meget, der tyder på, at fremtiden tegner ildevarslende for Nye Borgerlige. Både indre og ydre forhold.
