Fortællestuen: Et digt om heden | Ikast-BrandeNyt

DIGT Jo – Jeg var der forleden. Du lå der midt i landet. Til begge sider fjernt fra vandet. Kun med horisonten som kant er du dragende for al natur.

Lidt rå – Men alligevel galant. Vor Herre selv byggede din figur.

Men er det veltalende, når man er nedladende. Jeg hørte forleden – »Dem derovre på Heden«.

Morale – Fakta er såmænd. Derfra kommer prægtige kvinder og mænd.

På dette punkt er jeg ganske sikker –

Tænk blot på præsten Steen Stensen Blicher.

Personligt – Ja, inderst i mine tanker – Der hvor følelserne virkelig banker. Der hvor negativitet ikke er nem – Der dukker heden bestandig frem.

Som den blide vind,

varmer du mit sind.

Din grundfarve brun tilsat violet. Mageløst og alligevel koket. Send blot naturens lanser ind i alle mine sanser.

Favn mig – Om du vil, så jeg mærker, jeg er til.

På græsstråets top – en broget bi kravler op.

Drikker lidt Kahlua og skråler med på Shu-bi-dua.