Home Herning Fra døgnrapporten: Påvirket ung mand kunne ikke styre sig i p-kælder |...

Fra døgnrapporten: Påvirket ung mand kunne ikke styre sig i p-kælder | Herning Folkeblad

2
0
fra-dognrapporten:-pavirket-ung-mand-kunne-ikke-styre-sig-i-p-kaelder-|-herning-folkeblad

Vagter kaldte politiet til p-kælder i Herning: Påvirket mand kunne ikke styre sig

Politiet måtte onsdag eftermiddag køre til parkeringskælderen under Herningcentret, fordi en ung mand ikke kunne opføre sig ordentligt.

Den 20-årige herningenser var ifølge politiet påvirket af stoffer, og det gjorde ham udadreagerende.

Vagterne i centret fik kontaktet politiet, som sigtede den 20-årige mand for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Han blev taget med i detentionen, hvor han opholdt sig, til pulsen var faldet til et roligere leje.

Indbrud i lejlighed i Herning: Gerningsmanden fik kontant udbytte

Onsdag eftermiddag blev der meldt om indbrud i en lejlighed på Fruehøjvej.

Gerningsmanden havde knust en rude i hoveddøren og havde derefter været rundt i lejligheden.

Politiet har fået oplyst, at der er stjålet et beløb i kontanter fra lejligheden.

Robotplæneklipper på flugt fra Lind: Ifølge poltiiet har den fået menneskelig assistance til at komme væk

En beboer på Fladhøj i Lind har mistet sin robotplæneklipper.

Den forsvandt i tidsrummet mellem klokken 8.20 og 15.45 onsdag, og den er ikke taget af sted alene.

Politiet oplyser, at tyven også har fjernet ledningen og den lader, som robotplæneklipperen får nye kræfter ved at bruge.

Forsøgte sig som tyv i dagligvarebutik i Herning: Det slap personen ikke godt fra

En 31-årig mand med polsk statsborgerskab blev onsdag sigtet for tyveri fra Netto på Silkeborgvej.

Han havde ifølge politiets oplysninger forsøgt at stjæle varer for et beløb på 236 kroner, men det blev opdaget, og politiet kaldt ud.

Parkeret bil påkørt i Herning: Gerningsmanden til uheldet flygtede fra stedet

Føreren af et ukendt køretøj tog onsdag aften flugten efter et trafikuheld på Syrenvej.

En 19-årig mand havde parkeret sin bil ud for nummer 10, og det gjorde den uskadt indtil kort før klokken 23, hvor det ukendte køretøj ramte bilen.

Politiet har ikke fået henvendelser fra vidner, som har set påkørslen, så indtil videre er sagen uopklaret.

Rude knust på ejendom ved Kibæk: Gerningsmanden fik intet med sig

Onsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om et forsøg på indbrud på en adresse på den del af Jens Provsts Vej, der har postnummer 6933 Kibæk.

Gerningsmanden kastede en sten gennem ruden i et vindue.

Intet tyder dog på, at gerningsmanden har været indenfor, oplyser politiet.

Politiet lavede færdselskontrol i Videbæk: Syv sigtelser til bilister og tommeltotten opad til knallerterne

Politiet har den seneste tid fået anmeldelser om knallerter til ulempe i Videbæk, og derfor tog fem betjente onsdag opstilling i Bredgade og andre steder ud mod Herborg Bakker i tidsrummet mellem klokken 9.45 og 12.45.

Seks knallerter blev standset, og de var alle i lovlig og forsvarlig stand.

Til gengæld noterede politiet syv sager, hvor bilister ikke havde styr på lovgivningen. Det handlede om både manglende brug af sikkerhedssele, håndholdt mobiltelefon og en uregistreret trailer.

En bil blev også kaldt til syn. Den havde en konstruktiv ændring, som ikke var lovlig.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here