Gå til lægen i grupper og få bedre hjælp: Lægepraksis tilbyder gruppekonsultationer til overvægtige

I et stort lyst lokale er der sat otte-ti stole op rundt om et bord, hvor der ligger sedler med overskrifter som ‘Kur eller livsstilsændring?’, og på en opslagstavle for enden står gode råd à la ‘Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen’.

Her i Almen Medicinsk Lægeklinik i Odense har praktiserende læge Rasmus Dahl-Larsen siden januar en gang om måneden taget imod otte til ti patienter til en gruppekonsultation. Patienterne er alle overvægtige og er begyndt på en ny type vægttabsmedicin.

Ideen er, at patienterne får mere ud af at møde hinanden og lære af andres erfaringer end kun at sidde foran lægen. Det er gruppedynamikken, der er afgørende for, at patienterne ændrer livsstil, fortæller Rasmus Dahl-Larsen.

– Vi faciliterer egentlig bare selve processen og prøver ikke at være bedrevidende eller alvidende, som vi normalt er, siger han.

Løfter i flok

Inspirationen kommer fra engelske kolleger, som på et kursus fortalte den odenseanske læge om idéen. For i modsætning til herhjemme er gruppekonsultationer almindelige i lande som England, og her viser forskning allerede, at patienter i gruppekonsultationer blandt andet oplever bedre egenomsorg, livskvalitet og smertehåndtering.

– Patienter, som har samme sygdom, møder andre med samme skavanker og problemer. Og det, at de kan spejle sig i hinanden, gør altså, at de løfter i flok og motiverer hinanden til at ændre den livsstil, der nu er behov for, forklarer Rasmus Dahl-Larsen.

Det kan Peter Vilcken skrive under på. Han er 50 år og er ligesom de andre i gruppen begyndt på den nye vægttabsmedicin. Han er glad for at møde andre, der tager den samme medicin som han selv. Han og de øvrige patienter deler for eksempel erfaringer om, hvordan man håndterer bivirkninger.

– Den del, synes jeg, er ret fantastisk. Og så er der samtidig en kæmpe motivation i det. Selv om man synes, at man er gået lidt i stå, kan man høre, at det måske også går lidt langsomt for andre, men det går stadig fremad. Så man får lyst til at fortsætte. Så jeg synes, vi er gode til at bakke hinanden op.

Støtte og skulderklap

Det giver Rasmus Dahl-Larsen et godt eksempel på. Sidst gruppen mødtes, udtrykte en af patienterne, at det er svært at komme i gang med at motionere regelmæssigt.

– Og så er der to andre, der byder ind og siger: “Ja, det synes vi også er svært.” Og så er der en tredje, der siger: “Jeg er startet på noget padel og mangler en makker.” Allerede der kommer der noget synergi, hvor de støtter hinanden i, at det ER svært at starte op på motionen, siger lægen.

Og det er netop dialogen i gruppen og fællesskabet, der for Peter Vilcken gør den store forskel.

– Den største fordel er, at det er den samme medicin, vi tager, og det er det samme forløb, vi er på vej igennem. Vi kan både støtte hinanden, give hinanden gode råd og i høj grad også give hinanden et skulderklap, når det går rigtig godt, siger han.

Hvis Peter Vilcken kun skulle mødes med sin læge, ville han ikke have den samme motivation for at møde op, fordi der kun er tale om en opfølgning og et spørgsmål om, hvorvidt han stadig taber sig på den samme dosis.

– Så får jeg den næste recept, og så farvel. Det kunne jeg klare over en telefon. Det her giver bare noget andet. Jeg tager fri nogle timer fra arbejde for at nå at være med til det her. Jeg prioriterer det, fordi jeg synes, det giver mig noget, siger han.

Kan øge langsigtet virkning

Og det giver fin mening at se sine patienter i grupper. Det siger sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. Han minder om, at det allerede er ret almindeligt i psykiatrien, til visse psykologsamtaler og i blandt andet misbrugsbehandling. Og patienter, der forsøger at tabe sig, er en gruppe, der især kan have gavn af at mødes i grupper, mener han.

– Tit er udfordringerne med fedme jo de langsigtede konsekvenser. Man kan godt få folk til at tabe sig på kort sigt, men så tager de på igen. Og der kunne for eksempel vedvarende gruppesessioner være en måde at holde fast i de her patienter på lidt længere sigt.

Jes Søgaard mener ligefrem, at man potentielt kan få mere sundhed for pengene ved at brede gruppekonsultationer mere ud, også til andre patientgrupper.

– Den måde, man plejer at gøre det på i sundhedsvæsnet, er, at når der er nogen, der får sådan en god idé, udvikler de ideen først og får nogle erfaringer med det, siger han og uddyber, at næste fase typisk er deciderede forsøg med metoden.

– Så kan man få et medicinsk bevis for, at det virker. Det er tit det, der skal til, for at andre læger i større stil begynder at bruge sådan en metode, forklarer Jes Søgaard.

Og et sådant forsøg er allerede på vej. Senere på året sætter Rasmus Dahl-Larsen nemlig gang i et ph.d.-studie, hvor han skal udvikle og teste gruppeforløb for patienter med type 2-diabetes i almen praksis.