Home Ikast Går efter guldet: Lokal rytter til Special Olympics for anden gang...

Går efter guldet: Lokal rytter til Special Olympics for anden gang | Ikast-BrandeNyt

1
0
gar-efter-guldet:-lokal-rytter-til-special-olympics-for-anden-gang-|-ikast-brandenyt

Den 23-årige Special Olympic-rytter bakkes op af lokale løver

Udgivet:09. juni 2023, 12.00

Læsetid:2 minutter

Repræsentanter fra den lokale Lions Club havde et personlig sponsorat med til Special Olympic-rytteren Marcus Jensen, der her ses på hesten Pepsi Max, som han bruger til at forberede sig på til det store sportsevent i Berlin i midten af juni måned. Foto: Laila Kempel

Journalist

IKAST Når Danmark 12. juni sender sin nationale delegation afsted til Special Olympics i Berlin, er der en lokal sportsudøver blandt atleterne.

Det er den 23-årige dressurrytter Marcus Overgaard Jensen, Bording, som for anden gang skal deltage i det store sportsarrangement Special Olympics, der er verdens største idrætsarrangement for børn og voksne med intellektuelle handicap.

Marcus Jensen er født med en genfejl og har diagnosen Sotos Syndrom.

Allerede for fire år siden var han udtaget til at skulle deltage i legene i Abu Dhabi, og er man i tvivl, skal man blot kigge på hans ene overarm, hvor en tatovering afslører, at han har prøvet det før.

Marcus er glad for heste og en habil rytter, der dels kan opnå gode resultater, men også forstår at begå sig socialt sammen med sit hold, men også sammen med rigtig mange mennesker. Egenskaber som er vigtige for, at man kan blive udtaget til at være med.

Ved åbningscermonien vurderes der at være op imod 70.000 mennesker.

Men det koster at være med – også for den enkelte atlet.

Marcus Jensen har dog fået opbakning fra den lokale Lions Club, der forleden var mødt op på Højris Rideskole, hvor han træner på ugentlig basis sammen med landstrænerne Jette Flarup og Karin Lindved.

Med sig havde de lokale løver en stor check på 2500 kroner som et bidrag til Marcus Jensens personlige betaling for at deltage i det store idrætsarrangement.

Vi følger selvfølgelig op på, hvordan han klarer sig i konkurrencerne. I Abu Dhabi i 2018 blev det til to bronzemedaljer og en fjerdeplads.

– Denne gang går jeg efter guldet, lyder det med stort tandpastasmil fra Marcus Overgaard Jensen.

– Denne gang går jeg efter guldet, siger 23-årige Marcus Overgaard Jensen, der for anden gang skal til OL som special olympic-rytter. Foto: Laila Kempel

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here