Home Ikast Gardinmanden har sagt farvel | Ikast-BrandeNyt

Gardinmanden har sagt farvel | Ikast-BrandeNyt

2
0
gardinmanden-har-sagt-farvel-|-ikast-brandenyt

1 måned siden

DØDSFALD Den tidligere gardinmand, indehaver af Miljøgardiner i Ikast, Niels U. Petersen fra Ikast, døde søndag 16. april på Anker Fjord Hospice. Den 74-årige Ikast-bo havde de sidste par år været ramt af sygdom. Han valgte i efteråret 2021 at afhænde sin mangeårige virksomhed til en kollega i Herning.

Niels U. Petersen var oprindeligefra Sønderjylland, men kom som nyudlært indenfor gardinbranchen til Ikast i 1969, hvor der var et ledigt job hos JL Lysholk på Strøget.

Han mødte hurtigt sin udkårne Birthe til enkebal på Hotel Ikast. Birthe kom fra Ribe, men parret valgte at blive i Ikast, hvor der var mere gang i den end der, hvor de kom fra.

Parret overtog i fællesskab gardinafdelingen hos Lysholk i 1980 og rykkede den længere ned på Strøget, hvorfra de i flere år drev specialforretning.

En stor del af gardinsalget skete dog fra Niels U. Petersens hvide gardinbus, så i 1999 rykkede han og hustruen deres fælles virksomhed til Park Alle.

I 2012 valgte de igen at drosle ned så kun Niels U. Petersen var beskæftiget med gardinsalget. På sin private adresse indrettede han garagen til en lille butik og kørte rundt i det midtjyske og sørgede for, at både private, virksomheder og offentlige kontorer og institutioner fik god vejledning i, hvilken løsning der var bedst for netop deres vinduer. Det kunne være persienner, lameller, stofgardiner eller blot solafskærming.

Niels U – som de fleste kender ham som, var kreativ og opfindsom, men aldrig villig til at gå på kompromis med sin faglighed. Han var ikke bleg for at komme med sine anbefalinger, hvis han fornemmede, at kunderne var ved at vælge en løsning, der ikke passede ind i husets øvrige indretning og design.

I 2021 blev Niels U. Petersen ramt af alvorlig sygdom og han valgte derfor at sælgte sin virksomhed til en kollega i Herning.

Niels U. Petersen vil af mange blive husket som en lun fætter, der med sin sønderjyske accent og glimt i øjet spredte glæde på sin vej.

Han var glad for sit arbejde og ikke mindst mødet med de mange mennesker, han kom i kontakt med. Han var et ordentlig menneske, der gjorde en dyd ud af at behandle folk anstændigt. Hvis der var nogen, der blev snydt, så var det ham selv.

Han var glad for at have gæster, men blandede sig ikke voldsomt i foreningsaktivteteter. Til gengæld nød han friluftslivet i sommerhuset og i campingvognen. Han kunne lide naturen og stilheden og elskede at fiske fra sin jolle på Limfjorden.

Han tog ofte på køreture ud i det blå med hustruen Birthe. Ferie på ski i Norge og til varme himmelstrøg i Grækenland var også noget Niels U. Petersen satte stor pris på.

Niels U. Petersen bisættes fredag 21. april fra Ikast Kirke

/lak

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here