Patienter kan blive fritaget for tolkegebyret, men det sker ofte ikke, da personalet hverken har tid eller ressourcer til det, siger sygeplejerske.
Da tolkegebyret blev indført i 2018, gik flere bekymringer på, at mange af patienterne, som blev ramt af den nye lov, ikke havde råd til selv at betale for en tolk.
Og nu er der noget, som tyder på, at kritikerne havde ret.
For i snart fem år har landets fem regioner opkrævet mellem 191 og 1675 kroner, når en patient, der har boet i landet i mere end tre år, har brugt en tolk hos lægen eller på sygehuset.
I alt er det løbet op i regninger på cirka 27,5 millioner kroner.
Men lidt over 5 millioner kroner mangler stadig at blive betalt, viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Nogle af dem, fordi betalingsfristen endnu ikke er udløbet, men for langt de fleste af regningerne gælder det, at fristen er overskredet.
Ifølge Karin Friis Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, tydeliggør de mange ubetalte regninger, at tolkegebyret er en underskudsforretning, som ikke blot giver en masse administrativt bøvl, men også øger uligheden i danskernes adgang til sundhedsydelser.
– Det er et meget stort administrativt arbejde, som vi ikke tjener nogle penge på. Så for regionerne er det en klar ekstra opgave, der koster ressourcer, og som tager noget af arbejdsglæden fra lægerne, når de skal ud i økonomiske diskussioner med patienterne, siger hun til TV 2.
Er du en af dem, som er ramt af tolkegebyret, eller kender du en, der er, og har du lyst til at fortælle om, hvilke udfordringer det giver, så skriv gerne til lobh@tv2.dk.
Flere udgifter end indtægter
I første omgang er det regionerne, der lægger penge ud for de professionelle tolke, hvorefter patienterne bliver opkrævet et gebyr.
Hvis ikke de betaler, bliver de rykket for beløbet eller får oprettet en afdragsordning. Men det er heller ikke altid, at det hjælper, forklarer Karin Friis Bach, hvorfor nogle af sagerne havner i Gældsstyrelsen.
– Nogle af patienterne klager, når det når så vidt, og så bliver der en patientklagesag, som koster os 15.000 kroner, fortæller hun.
Da den daværende VLAK-regering i sin tid indførte brugerbetaling for tolke, forventede de at spare cirka 2,4 millioner kroner om året.
Men det er Karin Friis Bachs klare opfattelse, at landets fem regioner overordnet set har flere udgifter end indtægter i forhold til at administrere tolkegebyret.
TV 2 har forsøgt at finde ud af, hvor stort et beløb der bliver brugt på administrationen af gebyret, men regionerne ligger ikke inde med disse tal, har de oplyst.
Bringer ikke undtagelsesparagraf i spil
Hvorfor patienterne vælger ikke at betale, når der tikker en regning ind i e-Boks, kan Karin Friis Bach ikke sige med sikkerhed. Men det er hendes oplevelse, at det oftest er, fordi de ikke har pengene til det.
Man får personer, der ikke er juridisk kyndige, til at forholde sig til uklar lovgivning
Hanne Winther Frederiksen, oversygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik
Det er også vurderingen hos Hanne Winther Frederiksen, der er oversygeplejerske på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital.
For hendes patienter gælder det dog, at langt de fleste fortsat har ret til en tolk på det offentliges regning, selvom de har boet i Danmark i over tre år, fordi de er omfattet af en af undtagelserne i loven.
Det hedder sig for eksempel, at patienter, der “af fysiske eller psykiske grunde midlertidigt eller permanent har mistet evnen til at kommunikere på dansk” er fritaget for gebyret.
Selvom patienterne falder under denne kategori, sker det dog ofte, at paragraffen ikke bliver bragt i spil.
For enten er sundhedspersonalen ikke klar over, at den eksisterer, eller så gør de ikke brug af den, fortæller Hanne Winther Frederiksen, der har en ph.d. i sundhedstjenesteforskning.
– Det er jo en gummiparagraf, som er blevet lagt ud til frontlinjemedarbejdere til fortolkning og forvaltning. Det vil sige, at man får personer, der ikke er juridisk kyndige, til at forholde sig til uklar lovgivning, de i virkeligheden ikke ved noget om, siger hun til TV 2.
Sundhedsaktører vil fjerne gebyr
Ifølge Karin Friis Bach vil løsningen på problemet med den administrations- og omkostningstunge post være at fjerne tolkegebyret.
- Siden 1. juli 2018 har borgere, der har været i Danmark i tre år eller mere, selv skulle betale for tolkebistand i sundhedsvæsenet.
- Det er dog muligt at blive fritaget og stadig få betalt sin tolkeregning, hvis en lægeerklæring viser, at patienten har så dårligt et psykisk eller fysisk helbred, at det ikke er muligt at lære dansk.
- Det koster 191 kroner for video- eller telefontolkning og 334 kroner at have en tolk med til lægen.
- Hvis man bliver indlagt på sygehuset og skal bruge en tolk, koster det 1675 kroner.
Det er hun ikke alene om at synes, da både Danske Patienter, Dansk Selskab for Almen Medicin og Lægeforeningen har udtalt til TV 2, at de mener, at gebyret skal lægges i graven.
– Det er klart en ekstra administrativ opgave, som vi ikke vil have, hvis det var sådan, at vi bare kunne levere det gratis, siger Karin Friis Bach.
TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Her ville vi gerne spørge ministeren om, hvorfor regeringen holder fast i et system, der ifølge fagfolk ikke løber rundt økonomisk eller fagligt. Hun har dog ikke ønsket at stille op til interview.
