Hævdede, sabotagegruppe var trængt ind: Nu fører hændelsen til spekulationer om Kremls reaktion

»Brjansk-hændelsen har skabt spekulationer fra russiske embedsmænd og ultranationalistiske grupper om Kremls reaktion på situationen.«

Sådan lyder det i en ny analyse om de beskyldninger, der torsdag føg fra både russisk og ukrainske side.

Der anklagede Kreml nemlig først Ukraine for, at en væbnet ukrainsk ‘sabotagegruppe’ var trængt ind i den russiske region Brjansk og havde taget gidsler.

Det skriver den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) i sin seneste analyse af krigens udvikling.

Vis mere

Russiske militærbloggere og medier kom efterfølgende med forskellige oplysninger over antallet af døde og antallet af gidsler – og nogle påstod også, at de ukrainske sabotører havde affyret skyd mod en skolebus.

»Den russiske præsident, Vladimir Putin, reagerede derefter usædvanligt hurtigt på disse påstande og hævdede, at ‘nynazister og deres ejere’ udførte et ‘terrorangreb’ mod Brjansk-regionen,« skriver ISW i sin analyse.

I en tale hævdede Putin, at gruppen var sammensat af den slags mennesker, der ønsker at berøve Rusland dets historie og sprog:

»De vil ikke opnå noget. Vi vil knuse dem,« sagde Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vis mere

I den amerikanske tænketanks analyse lyder det, at Putin i sin tv-udtalelse ikke direkte nævnte Ukraine som gerningsmanden bag angrebet, ‘hvilket fik russiske statsmedier til senere at præcisere, at Putin mente ‘ukrainske nynazister”.

De russiske beskyldninger fik efterfølgende ukrainske embedsmænd til at afvise Kremls anklager om, at Ukraine var involveret i hændelsen.

Fra ukrainsk side lød det i stedet, at russiske embedsmænd muligvis står over for problemer med stigende partisanaktivitet i deres hjemland.

Siden har hændelsen dog ført til spekulationer om, hvordan Kreml – potentielt – vil reagere:

»Brjansk-hændelsen har skabt spekulationer fra russiske embedsmænd og ultranationalistiske grupper om Kremls reaktion på situationen. Kreml-talsmanden Dmitrij Peskov afviste at kommentere på spørgsmål vedrørende en ændring af ‘den særlige militæroperations’ status til ‘krig’ på grund af hændelsen,« skriver tænketanken i sin analyse.

»Wagner-gruppens finansmand, Jevgenij Prigozjin, observerede sarkastisk, at Rusland havde tilladt Ukraine at overtræde sine ‘røde linjer’ og brugte lejligheden til at promovere Wagners lejesoldater. Russiske embedsmænd såsom Krim-besættelseslederen Sergey Aksyonov og den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov opfordrede sammen med milbloggere Kreml til at udvide sikkerhedsforanstaltningerne og udføre gengældelsesoperationer,« lyder det videre.

Andre russiske militærbloggere – også kaldet milbloggere – opfordrede også Kreml til at bruge hændelsen til at danne en kommandocentral, der kan påtage sig alle politiske, militære og økonomiske beslutninger for at sikre, at Rusland vinder krigen.

»Nogle milbloggere opfordrede Rusland til at danne snigmords-enheder til at dræbe ukrainske embedsmænd og danne udelukkelseszoner ved grænsen,« skriver ISW.

Ifølge tænketanken indikerer de mange spekulationer, opfordringer og svar på hændelsen noget helt bestemt:

»Disse svar indikerer, at det ultranationalistiske samfund (i Rusland, red.) i stor udstrækning er utilfreds med adskillige aspekter af Kremls manglende evne til fuldt ud at forpligte sig til sin egen falske retorik om, at Rusland udkæmper en ‘eksistentiel krig’ i Ukraine,« lyder det i ISWs vurdering af sagen:

»Kreml har ikke kapaciteten til at imødekomme alle disse ultranationalisters krav og griber muligvis denne mulighed til at indføre yderligere sikkerhedsbestemmelser i Rusland, som ville gavne Putin uden at forpligte Rusland til en højere risiko eller indenlandsk uro – såsom at erklære krig.«