Home Nyheder Har været forsvundet siden januar: Nu er mor til to fundet død

Har været forsvundet siden januar: Nu er mor til to fundet død

2
0
har-vaeret-forsvundet-siden-januar:-nu-er-mor-til-to-fundet-dod

Siden 27. januar har familien til 45-årige britiske Nicola Bulley levet i uvished om, hvad der er sket med hende.

Det var den dag, hvor Bulley, der er mor til to, forsvandt, mens hun var ude at lufte hund. Siden da har politiet søgt med lys og lygte, mens rygter om, hvad der kan være sket, er taget til.

Lige indtil nu, skriver flere britiske medier.

For søndag fandt politiet en død person i floden, tæt på hvor hun blev meldt savnet for tre uger siden. Mandag aften meddelte politiet i England, at de ville give nye oplysninger i forbindelse med forsvindingssagen.

Politikommisær, Peter Lawson, bekræfter, at det er Bulley, der søndag blev fundet død i floden. Dødsårsagen er endnu ikke blevet offentliggjort.

Den 45-åriges familie er blevet underrettet om fundet.

»Familien er selvfølgelig knust,« siger han.

En familie, der består af to små piger på seks og ni år og hendes mand, Paul Ansell.

Lawson fortæller videre, at det har været en kompleks og stærkt følelsesladet sag – også for politiet.

»Vores værste frygt er blevet til virkelighed i dag. Vi vil aldrig glemme Nicola. Hun var centrum i vores liv. Det var hende, der gjorde vores liv så specielt, og det glemmer vi aldrig,« lyder en meddelelse fra familien.

Familien kritiserede endvidere den lokale presse og lokalsamfundet for at anklage faderen til Nicolas barn for at stå bag grusomhederne, og for ikke at give familien privatliv i de seneste uger.

Det er også rygter, som politiet selv har været med til at puste op. For foran en femmødt presse forklarede politiet tidligere i sagen, at Nicola Bulley tidligere har haft betydelige problemer med alkohol på grund af udfordringer med overgangsalderen.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here