Henrik har en mission: Han vil sende udløbne mundbind, handsker og håndsprit til milliardværdi til Ukraine

Fra første sekund, man taler med Henrik Frølich, står det klart, at han er en mand med en mission.

– Jeg synes, der er en risiko ved at smide noget ud, som kan redde menneskeliv, fortæller han.

I januar lykkedes det Henrik Frølich, som til daglig er gymnasielærer på Aarhus Handelsgymnasium, sammen med 3.E at få indsamlet 85.000 lyseblå mundbind, 7.000 visirer, tusindvis af operationspaller og 2,5 ton håndsprit.

De klarede ikke alle ærterne selv, men med god hjælp fra 19 andre gymnasier fik de hurtigt fyldt to garager med værnemidler, som efterfølgende blev læsset ombord på en lastbil.

– Vi gav det til en lokal organisation, som var meget glade og fik det kørt til Ukraine, fortæller han.

Den lokale NGO’ fik hurtigt sendt indsamlingen afsted til et par børnehjem, et par hospitaler og et felthospital.

– Du tror, det er løgn, hvor lidt de felthospitaler har af ressourcer, siger Henrik Frølich.

Det er krigen i Ukraine, som er årsagen til det store behov, og defor står gårsdagens beslutning fra Region Hovedstaden om at begynde at kassere 89 millioner værnemidler også og blinker faretruende, hvis man spørger den aarhusianske gymnasielærer.

89 millioner værnemidler er udløbet

I hovedstaden står der tonsvis af paller stablet med mundbind, kitler, visir og håndsprit på en lagerenhed nær Hedehusene, som blev købt ind under coronapandemien.

I sommer var status, at regionen havde op mod 13,5 millioner forskellige værnemidler, som der enten ikke var plads til, eller som stod til at udløbe, inden de kunne blive brugt.

Det antal er seks gange større i dag, hvor cirka 89 millioner enheder af værnemidler, som fordeler sig på 9.310 paller, har overskredet udløbsdatoen.

– Vi har vedtaget at undersøge alle muligheder for at komme af med værnemidlerne, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), som er formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.

– Men vi sætter også gang i, at der bliver brændt af, for vi tror ikke, at vi kan komme af med dem alle sammen med donation, forklarer Christoffer Buster Reinhardt.

SF stemte som det eneste parti mod det videre forløb, og Peter Westermann, som er medlem af regionsrådet for partiet, ærgrer sig over beslutningen.

– Desværre stod SF alene med ønsket om, at vi venter og ser, om vi ikke kan få en anvendelse af værnemidlerne før, vi sender dem til forbrænding, fortæller han.

Der er ikke lagt en konkret plan for, hvornår afbrændingen begynder, men beslutningen kunne i princippet være fra i morgen, siger han.

Det vil tage syv måneder at afbrænde

Det er heller ikke helt billigt at afskaffe de værnemidler, som står og samler støv.

Af mødedagsordenen fremgår det, at det vil koste et sted mellem 800 og 1.100 kroner at sende hver palle til forbrænding. En regning, som staten dækker.

De mere end 3.500 paller med desinfiktion til hænder og overflader skal dog kasseres på anden vis.

Selvom “kun” 6.988 paller så skal brændes af, så tager processen tid, da afbrændingsstederne kun kan håndtere cirka 33 paller om dagen.

– Det betyder, at det vil koste cirka dobbelt så meget at sende alt til forbrænding, som det vil gøre at opbevare det på lageret i ét år, siger Peter Westermann fra SF.

– Derfor siger jeg, lad os lige vente og se, om vi ikke kan få afhentet mere af det, før vi sender det til forbrænding.

Ukraine er ‘sprøjtende ligeglade’ med udløbsdatoer

Udsigterne til, at 89 millioner værnemidler står til at skulle kasseres, får Henrik Frølich til at tage sig til hovedet.

Også selvom mærkatet på indpakningen siger, at sidste salgsdato altså er passeret.

– Jeg kan i øvrigt hilse fra Ukraine og sige, at de var sprøjtende ligeglade med udløbsdatoer, siger han.

For de 36 paller med værnemidler, han sammen med gymnasieeleverne tidligere fik indsamlet, var også alt sammen udløbet.

– Og det er altså en dråbe i havet i forhold til det, vi snakker om nu, tilføjer han.

Han er helt med på, at han ikke selv ville kunne afsætte Region Hovedstadens værnemidler, og det er en opgave, som kræver et helt andet apperat sættes i gang end blot den lokale NGO.

– Men vores 36 paller blev så hurtigt opslugt. Tænk, hvad der kunne ske med de over 9.000 paller, siger Henrik Frølich, som i mange år var i Forsvaret.

– Det er også derfor, det går mig på, at sådan nogle gode stumper ikke kan blive brugt derovre i stedet, svarer han.

Lone, Peter og Johanne fragter nødhjælp til Ukraine

Aarhus Handelsgymnasium samarbejdede med den lokale NGO ‘Together For You’, som siden krigens start har indsamlet og sendt nødhjælp afsted til Ukraine.

Den driver Lone Larsen sammen med sin datter Johanne og sin mand Peter.

Her er meldingen også, at de i Ukraine er ret ligeglade med, hvad udløbsdatoen siger.

– Det har måske udløbet på datoen, men en blå eller gul engangskittel i papir, som ikke er pakket ud af plastikken, fejler ingenting, siger hun.

– Jeg har virkelig undret mig over, at der er udløbsdato på sådan nogle ting, tilføjer Lone Larsen.

Siden årsskiftet har de sendt to lastbiler afsted proppet med habengut og nødvendigt udstyr.

– Hver gang vi sender en lastbil, sender vi omkring 20 ton, siger Lone Larsen.

Det koster NGO’en omkring 3.000 euro – hvad der svarer til cirka 22.300 kroner – at få en ukrainsk fragtmand herop og hente alt, hvad der står lageret.

Det er alt fra tøj til værnemidler, til hospitaludstyr, mad, legetøj, tæpper og dyner, opremser Lone Larsen og Peter Rasmussen.

Den lille lokale aarhusianske NGO får alt doneret fra private, også hospitaludstyr som blandt andet dækker kørestole, krykker og iltmasker.

Det har Lones læge, der skulle flytte klinik, doneret.

‘Together For You’ samarbejder med ‘Operation Safedrop’, som er en 25 år gammel ukrainsk nødhjælpsorganisation, og den humanitære organisation ‘Rotary‘s lokalafdeling i Lviv med at få uddelt nødhjælpen, når den ankommer til Ukraine.

Den lille NGO vil heller ikke på egen hånd kunne afsætte Region Hovedstadens lager.

– Men hvis jeg kunne fragte det hele til Ukraine, havde jeg gjort det, siger Lone Rasmussen.

– Jeg synes, Danmark skulle til at sende de værnemidler til Ukraine. Og jeg siger Danmark, for jeg ved ikke, hvem der skulle betale for det.

Det ved Henrik Frølich heller ikke, men ifølge hans beregninger, ville det koste et sted mellem 2,5 og 4 millioner kroner at få sendt afsted.

– Og det kan nok godt findes, hvis man kan redde for flere milliarder værnemidler.

Region Hovedstaden har et juridisk ansvar

I Region Hovedstaden understreger Christoffer Buster Reinhardt, som er formand for sundhedsudvalget, at de allerede har doneret en stor del af værnemidlerne.

– Vi har allerede sendt knap 2.000 paller til Ukraine med værnemidler, fortæller han.

Pallerne var ladet med syv millioner handsker, tre millioner masker og en halv million kitler.

– Men vi har også sendt værnemidler til Nepal, Montenegro og Serbien, som havde brug for dem, siger han.

De tilbageværende værnemidler er udløbet, og derfor har regionen også et juridisk ansvar, hvis de ikke har den tilstrækkelige effekt, eller lever op til det, de skal kunne.

– Så står regionen med et juridisk ansvar for det. Det, synes jeg, er et problem rent juridisk – men også etisk.

Den forklaring køber Henrik Frølich fra Aarhus dog ikke helt.

– Hvis modtageren siger: ‘Den tager vi’, og det var det, de gjorde med de værnemidler, vi indsamlede i januar, så er der i hvert fald ikke en dansk politiker, som står og får ballade, siger han.

Ifølge Region Hovedstaden så undersøger de alle muligheder for at få afsat, det de kan, og har allerede fået en del henvendelser fra borgere og virksomheder, som stiller sig til rådighed.

Henrik Frølich har heller ikke tænkt sig at sidde stille, når det gælder værnemidlerne, som har en milliardværdi.

Han har forsøgt at kontakte den ukrainske ambassade for at formidle kontakt til deres sundhedvæsen.

– Hvad er det, man siger? Mennesker mødes, sød musik opstår.

– Hvis bare de rigtige mennesker får kontakt her, så kan det her også lykkedes, siger han.

DR Nyheder har ringet rundt til flere organisationer for at høre, om de kunne være interesseret i de udløbne værnemidler. Læger Uden Grænser oplyser, de ikke må tage imod donationer, og hos Røde Kors er meldingen, at det ville være for omkostningsfuldt at få sendt ud. Samme melding er der overvejende fra UNICEF.