Home Silkeborg Himmelske Dage ansætter projektleder | Midtjyllands Avis

Himmelske Dage ansætter projektleder | Midtjyllands Avis

2
0
himmelske-dage-ansaetter-projektleder-|-midtjyllands-avis

Simon Kangas Larsen ser frem til at komme helt ind i maskinrummet på Himmelske Dage i Silkeborg

Udgivet:I dag klokken 11.15

Læsetid:2 minutter

Simon Kangas Larsen begynder i stillingen 1. september.

JOBNYT: Lokalkomitéen for Himmelske Dage i Silkeborg 2025 har ansat 47-årige Simon Kangas Larsen som projektleder.

Han kommer fra stillingen som præst ved den danske kirke i Toronto, Canada, hvor han har været de sidste knap fem år. Før det har han blandt andet arbejdet som udviklingschef i KFUMs Sociale arbejde og som journalist i DR. Her stod han i spidsen for DR’s Julekaravane, hvor Søren Ryge og Sigurd Barrett i fyldte kirker fortalte om, hvorfor danskerne fejrer jul. Ved DR var han også vært for P1’s troscafé. Derudover har han været direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter samt aktiv i FDF på både lokalt og nationalt plan – helt tilbage fra drengeårene i Herning, hvor forældrene Sinikka Kangas og daværende sognepræst Gotfred Larsen var frivillige ledere og fik deres børn involveret.

Jacob Duevang Krogh Rasmussen, formand for lokalkomitéen for Himmelske Dage, glæder sig over ansættelsen af Simon Kangas Larsen.

– Simon Kangas Larsen er valgt ud fra et rigtigt stærkt felt, og vi ser meget frem til samarbejdet. Han kommer med en bred kirkelig indsigt og mange kompetencer, samt god erfaring med tidligere kirkedage, så vi er helt sikre på, at Simon er den rette til jobbet som projektleder, og i samarbejde med de mange forskellige aktører og frivillige og Lokalkomiteen kan skabe de bedste Himmelske Dage i Silkeborg 2025, siger formanden.

Den nyansatte projektleder fremhæver også selv sine egne erfaringer med Himmelske Dage som en motivation for at søge stillingen.

– Jeg har selv været deltager på Danske Kirkedage og Himmelske dage et utal af gange og ved hvilken forskel, arrangementet kan gøre. Derfor er jeg glad for at få muligheden for at bruge mine kompetencer til at skabe Himmelske dage i Silkeborg og Aarhus stift. Jeg ser frem til at komme helt ind i maskinrummet på Himmelske Dage i Silkeborg, så vi kan skabe de bedste rammer, siger Simon Kangas Larsen. MTL

Mest læste

Mest læste på Midtjyllands Avis

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here