Home Nyheder Højtstående russisk embedsmand: Putin har et problem

Højtstående russisk embedsmand: Putin har et problem

2
0
hojtstaende-russisk-embedsmand:-putin-har-et-problem

En udtalelse fra Maria Zakharova, der er talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, har vakt international opsigt.

Hun erkender nemlig, at der eksisterer stor intern splid blandt eliten i Kreml. Det fortæller norske VG.

Spliden handler ifølge Maria Zakharova om, at Kreml har mistet kontrollen over informationsstrømmene i landet. Og derfor har man overordentligt svært ved at kontrollere, hvilke nyheder russerne læser.

Udover kontroltabet er Putins rolle i landets interne informationskamp også til diskussion blandt Kreml-toppen.

Der bliver nemlig lagt vægt på, at præsidenten ikke har kunnet tilbagetage kontrollen over nyhedsstrømmen, som det ellers har været forventet af ham, at han skulle.

Udtalelserne fra Zakharova faldt på et seminar for blandt andet russiske journalister. Seminaret handlede om ‘praktiske og teknologiske aspekter af information og kognitiv krigsførelse i moderne realiteter.’

I den forbindelse blev det foreslået at genoprette Sovifirmburo, et tidligere sovjetisk nyhedsbureau, der under Anden Verdenskrig styrede de sovjetiske medier, så man fra Kremls side kunne styre, hvilke informationer befolkningen fik.

Men det kan altså ikke lade sig gøre, mener Zakharova, fordi Putin simpelthen ikke har fuld kontrol over, hvad der foregår i Kreml.

Ifølge tænketanken, Institute for the Study of War, der beskæftiger sig indgående med Rusland og interne affærer i Kreml, bekræfter Zakharovas udtalelser flere af de observationer, man har gjort sig.

»Udtalelsen understøtter flere vurderinger: at der er Kreml-kampe mellem nøglemedlemmer af Putins inderkreds; at Putin i høj grad har afgivet det russiske informationsrum gennem tiden til en række kvasi-uafhængige aktører; og at Putin tilsyneladende ikke er i stand til at tage afgørende skridt for at genvinde kontrollen over det russiske informationsrum,« skriver tænketanken, Institute for the Study of War, i forbindelse med udtalelser ved seminaret.

Fra tænketankens side har man dog svært ved at svare på, hvorfor Maria Zakharova udtaler sig, som hun gør, da hun ellers har været loyal over for Putin.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here