Hendes protest skabte hende fjender i hjemlandet – dansk ekspert kalder effekten minimal.
Hendes protest mod misinformation gik verden rundt, da hun tre uger inde i Ruslands invasion af Ukraine afbrød en live-udsendelse på russisk stats-tv.
– Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer, stod der på det skilt, som hun kun nåede at holde frem i få sekunder, inden udsendelsen blev afbrudt.
Med ét blev den russiske journalist Marina Ovsjannikova et vestligt symbol på kampen mod russisk propaganda, og selv Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, hyldede hende for hendes mod.
Marina Ovsjannikova er efterfølgende blevet nødt til at flygte fra Rusland, og 10. februar fortalte hun på et pressemøde de fremmødte journalister om de konsekvenser, det har haft for hende at insistere på at fortælle sandheden.
Men der er flere sider af historien om den russiske journalist, og i Ukraine ser man hende ikke som en heltinde – tværtimod.
Små effekter
Det skyldes blandt andet, at effekterne af hendes protest er begrænsede, og at hendes betydning i høj grad bliver overvurderet i Vesten.
Det mener Valentyna Shapovalova, der forsker i russiske medier ved Københavns Universitet. Hun gæster tirsdagens afsnit af TV 2’s nyhedspodcast ‘Dato’.
– Hun er jo blevet fremstillet som en heltefigur, en frontfigur for kampen for den uafhængige presse, fortæller hun.
Effekterne af hendes handling er efter min vurdering meget, meget små
Valentyna Shapovalova, der forsker i russiske medier ved Københavns Universitet
Men i virkeligheden har Marina Ovsjannikova i mange år været en del af den russiske propagandamaskine.
Siden hun i starten af år 2000 blev ansat på den statsstyrede tv-kanal Kanal 1, har hun ifølge Valentyna Shapovalova primært siddet på den internationale redaktion og udvalgt klip fra vestlige medier, som passede ind i den russiske selvfortælling.
Hun vurderer, at effekterne af Marina Ovsjannikovas handlinger er “meget, meget små”.
– Hun er en kvinde, der har arbejdet for et propagandamedie i mere end 20 år. Selvfølgelig var hendes handling modig, men hendes person har ikke den samme gennemslagskraft som folk, der har stillet sig frem mod Kreml i flere år, siger Valentyna Shapovalova.
Marina Ovsjannikova har dog ifølge hende selv ikke beskæftiget sig med propaganda.
Hun forklarer, at hun var ung, da hun startede på Kanal 1, og at det var hendes drømmejob, men at alle tv-kanaler i Rusland gradvist efterfølgende blev til “propaganda-fabrikker”.
Derfor var det ikke muligt for en russisk journalist at arbejde for et medie, der ikke var statsstyret.
– Jeg har ikke skrevet propagandatekster. Jeg arbejdede med internationale udsendelser, og jeg kunne have være blevet ved med at sidde stille i min stol, men min samvittighed tillod mig ikke at gøre det, skriver Marina Ovsjannikova til TV 2 på den krypterede beskedtjeneste Signal.
Efter Ovsjannikovas protest tilbage i marts 2022 valgte flere russiske journalister ansat på statsstyrede tv-stationer at sige op.
Føler sig mobbet i Ukraine
Alligevel har ukrainerne ikke det store til overs for den russiske journalist.
Efter hendes flugt fra Rusland blev hun ansat som journalist med udenrigsfokus på den tyske avis Die Welt, og som en del af hendes arbejde rejste hun til Ukraine for at dække krigen.
– Her bliver hun kritiseret rigtig meget af ukrainerne. Hun føler sig mobbet, som hun selv siger det, fortæller Valentyna Shapovalova.
Hvad bliver hun kritiseret for?
– For at tale ned til ukrainerne. For at fremstille sig selv som en heltefigur og ikke til fulde anerkende sin rolle som propagandist.
Til det svarer Marina Ovsjannikova, at hun ikke betragter sig selv som en helt.
– Jeg er et almindeligt menneske, der i lang tid fulgte strømmen og var stille, skriver hun.
Personlige konsekvenser
Der er ingen tvivl om, at Marina Ovsjannikovas tv-protest har haft store personlige konsekvenser for hende.
Kun ti dage inden, hun advarede mod propaganda på russiske Kanal 1, havde Vladimir Putin netop underskrevet en lov, der straffer journalister med op til 15 års fængsel, hvis de spreder det, som styret i Rusland kalder ”falske oplysninger” om militæret.
Selv i Paris er det ikke uset, at folk er blevet forgiftet, forfulgt og er faldet ud af vinduer
Valentyna Shapovalova, der forsker i russiske medier ved Københavns Universitet
I første omgang valgte Ovsjannikova at blive i Rusland, hvor hun blev idømt to bøder.
Efterfølgende blev hun sigtet for at sprede falsk information om Ruslands væbnede styrker, fordi hun ved en demonstration i juli 2022 bar et skilt, hvor hun kaldte Putin en morder og den russiske hær for fascister.
Derfor rådede hendes advokat hende til at forlade landet. Det gjorde hun i oktober med sin 11-årige datter med hjælp fra den internationale NGO Journalister uden grænser.
Flugten fortalte hun om på et pressemøde i Paris 10. februar.
Ifølge Marina Ovsjannikova var det en dramatisk flugt, hvor hun og hendes datter måtte skifte bil syv gange på vej mod grænsen og måtte gå det sidste stykke, fordi bilen sad fast i mudder.
Til sidst måtte hende og datteren følge stjernerne, fordi de ikke havde mobildækning, fortalte hun.
– På pressemødet fortæller hun også, at hun frygter for sit liv. At hun er bange for, at Kreml-folk kommer efter hende. Selv i Paris er det ikke uset, at folk er blevet forgiftet, forfulgt og er faldet ud af vinduer, siger Valentyna Shapovalova.
Det bekræfter Marina Ovsjannikova.
– Jeg har mistet alt og vil fortsat bekæmpe “Putin-systemet”. Jeg er på den russiske internationale liste over eftersøgte og står over for 10 år i fængsel, skriver hun.
Du kan høre mere om Marina Ovsjannikova og resten af den russiske pressestand i tirsdagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast ‘Dato’.
