Gustav Isaksen præstation i udekampen mod Viborg var den bedste, jeg har set i Superligaen i årevis. Han burde have fået stående ovationer.
Jeg havde sådan håbet, at FC Midtjyllands træner, Albert Capellas, havde skiftet Gustav Isaksen ud i slutfasen af kampen mandag aften i Viborg.
For så ville jeg nemlig have håbet, at hjemmepublikummet havde rejst sig og givet en stående ovation til ærkerivalernes 21-årige angriber. Det havde han fortjent efter at have leveret en indsats, der fik mig til at smile hele vejen i bilen hjem til Aarhus. Og den tur tager alligevel en times tid.
Hvis et Viborg-publikum nogensinde skulle have klappet af en FC Midtjylland-spiller, så skulle det have været i går, for den slags gør man i de store fodboldlande ved helt specielle lejligheder, for eksempel i Spanien. Luka Modric blev klappet ud af banen på Balaídos i Vigo i august.
Danske Michael Krohn-Dehli oplevede det for nogle år siden i Eibar. Og mest legendarisk, så blev FC Barcelonas Ronaldinho engang klappet ud af selveste Bernabéu efter at have leget kispus med Real Madrids forsvar. Det var i 2005.
Gustav Isaksen er hverken Modric eller Ronaldinho, men for at få ting til at give mening, skal de ses i deres rette kontekst. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg har set så enestående en indsats i Superligaen som den, Isaksen leverede i Viborg mandag aften. Det var en af de gange, hvor jeg var nærmest lykkelig over at være taget på stadion. Ja, ja, I var vel 100.000, der så det i fjernsynet. Men vi var 7.218 på stadion, der oplevede det. Det var et privilegium at være en af dem.
At landsholdets assistenttræner Morten Wieghorst også var blandt tilskuerne, var godt for Isaksen, som efterhånden bliver svær at komme uden om til det danske landshold. Måske så Hjulmand også med derhjemme.
Gustav Isaksen er jo ikke noget nyt navn i dansk topfodbold. Han har efterhånden spillet flere end 100 førsteholdskampe for FC Midtjylland, og jeg har på en måde kendt ham, før han fik debut. Jeg har nemlig haft hans storebror, Christian, som elev på Idrætshøjskolen i Aarhus. Som alle brødre bør være, var han vældig stolt over sin dygtige lillebror, som lavede to mål mod Manchester United i en Youth League-kamp, mens jeg var træner for Christian. Jeg husker også tydeligt den dag, Christian kom og fortalte, at Gustav havde underskrevet sin første fuldtidskontrakt med FCM.
”Gustav har sagt, at jeg bare kan låne penge af ham, hvis jeg mangler”, som han sagde.
… et spørgsmål om tid, før Gustav Isaksen skifter til en udenlandsk storklub
Morten Bruun
Talentet har ingen således været i tvivl om, men det tog noget tid at få det forløst. Gustav Isaksen løb sig mange staver i livet i sine første halvsæsoner i FCM; han driblede for meget og tabte for mange bolde. Spillede uden overblik. Med skyklapper på, som man siger. Han filmede også lidt rigeligt.
Det første store gennembrud kom i 2021/22, hvor han i perioder fungerede som en enmandshær for FCM, der spillemæssigt ikke kunne få tingene til at fungere optimalt. Men så kunne de altid give bolden til Isaksen. Det modnede talent var for eksempel ret så afgørende for, at FCM kom videre fra gruppespillet i Europa League. Store præstationer mod Røde Stjerne fra Beograd og et par vigtige mål i et par af de andre kampe. Et med hovedet endda.
Sagde du Europa League? Så skal jeg fortælle dig om kampen mod Lazio den 15. september 2022, for siden den dag har det udelukkende været et spørgsmål om tid, før Gustav Isaksen skifter til en udenlandsk storklub. Det var endnu en af disse ”hvor-var-jeg-glad-for-at-jeg-tog-på-stadion”-oplevelser, for Isaksen gjorde simpelthen, hvad der passede ham overfor det italienske topholds forsvarsspillere, der til sidst hverken turde stikke eller bekende. For ham den ukendte dansker gik både venstre og højre om og fremtvang det ene straffespark efter det andet. Isaksen og FCM ydmygede Lazio med 5-1.
Det bedste ved Gustav Isaksen er, at han påtager sig det ansvar, der følger med at være god. ”Den, der har evnerne, har også pligten”, som Richard Møller Nielsen altid sagde. Og med de evner, Isaksen har, følger pligten til at udfordre og drible. Han skal i virkeligheden have en reprimande, hvis han spiller de andre. Det gjorde han nu faktisk til at begynde med imod Viborg, for efter fem minutter løb Isaksen en halv banelængde med bolden, inden han satte FCMs første mål op med en stikning. Men i resten af kampen gjorde han tingene selv. Først et spark med højre op i det ene målhjørne, så en følt skruebold med venstre op i det andet målhjørne, og til sidst en helflugter med venstre. Tre mål på 20 minutter.
Det var på det tidspunkt, at jeg havde håbet, at Capellas havde taget sin stjernespiller ud. Bare for at se, hvad der skete. Måske havde tilskuerne i Viborg givet os et uforglemmeligt øjeblik. Måske ikke.
I alle tilfælde vil jeg med denne klumme sende min helt egen stående klapsalve til et af dansk fodbolds største talenter.
Tak for i går, Isaksen.
Det var en fornøjelse.
