Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
»Hvis nu du har en lækker kone, og jeg har en grim, skal jeg så også have lov at låne din engang imellem?«
Årets erhvervsleder-citat er måske allerede i hus. Saxo Banks direktør har i hvert fald lagt stærkt ud.
Direktøren for Saxo Bank, Kim Fournais, kalder i et interview med Berlingske den nye top-topskat for kommunisme. Omfordeling, der er gået amok. Her er de ord, direktøren for Saxo Bank bruger:
Jeg er 100 procent enig.
Nu har jeg aldrig selv haft en grim kone, men hvis jeg havde – ubetinget.
Man kan for eksempel forestille sig, at min grimme kone og jeg er inviteret til fest hos Kim Fournais og hans lækre kone. Se det for dig. Vi får både kalvesteg stegt som vildt, kartoffelkroketter og den gode Rioja fra Brugsen.
Der er ikke sparet på noget, virkelig ikke, og min grimme kone og jeg er kommet i snak med en sparekasseassistent. Vist i familie med Kim Fournais lækre kone. Måske – på det tidspunkt har vi fået ret meget Rioja. Men sparekasseassistenten er, som jeg husker det, ikke noget, jeg har lyst til at låne.
Derimod Kim Fournais kone. Da vi når ud på aftenen, har jeg fået mere Rioja, end godt er. Den korte version er, at jeg går over til Kim og siger: »Kim, må jeg låne din lækre kone? Engang imellem? For eksempel på torsdag?«
Kim svarer, hvad jeg havde kunnet sige mig selv, hvis hovedet ikke havde været så fuldt af Rioja fra Brugsen:
»Hvad har du at bytte med?” Så peger jeg på min grimme kone, og Kim ryster på hovedet og kalder mig et kommunistsvin.«
Hvor har Kim Fournais ret. Kommunisme er, når mænd med grimme koner får den idé, at de måske kunne låne en lækker kone engang imellem. Det er ren kommunisme. Snedigt lægger mændene med grimme koner så en plan: De kræver sagen sendt til afstemning. Og de er ikke bare mange. De er flest.
Nu starter uhyrlighederne. Mændene med lækre koner viser både tinglyste skøder frem og dokumenterer store udgifter til drift og vedligehold af deres lækre koner.
De giver interviews om, hvordan det er et stå op klokken fem hver morgen og knokle for en dag at kunne anskaffe sig en lækker kone. Eventuelt en ny lækker kone. Men kampen er tabt. Det såkaldte ”demokrati” har hugget til.
Demokrati kan være en skammelig størrelse, der begår overgreb klædt ud som retfærdighed. Men der er løsninger. Schweiz har tilbud. 20 procent skat, alt iberegnet. På egnen omkring Kabul har man også en indkomstskat på 20 procent, og så er der de seneste år kommet vældigt styr på problemet med mænd, der får fikse idéer om andres koner. Man har moderniseret demokratiet og moden sådan, at de koner, som Kim Fournais muligvis vil kalde lækre – altså i forhold til de grimme – ved lov nu er klædt i ens telte med forhæng foran ansigtet. Hermed kan mænd med lækre koner beskytte deres private ejendomsret.
Jeg kan nemt følge Kim Fournais. Hvis man har en lækker kone, og naboen har en grim kone, vil man da ikke dele. Det vil man da ikke. Det ville da være idiotisk at låne sin lækre kone ud til en mand med en grim kone. Man vil hellere sige over hækken til ham:
»Hvor har du egentlig en grim kone. Har I lyst til et glas Pingus på terrassen i aften? Så kan I samtidig se min lækre bilsamling, min lækre vinkælder, min lækre pool og min lækre hjemmebiograf. Og altså min lækre kone. Det er alt sammen mit. Mit. Fedt, ikke?«
Alt det vil naboen og hans grimme kone sikkert gerne se. Eller også vil de ikke. Eller også er naboen inderst inde kommunist. Misundelig. Et lille menneske.
Nu får vi se.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk
