I årevis har alt handlet om at skrabe grønne megaprojekter til sig – nu truer Ørsted og konkurrenter med at droppe dem igen

Det var en milepæl for verdens største udvikler af havvind, Ørsted, da man i sommer kunne meddele, at verdens hidtil største havvindmøllepark, Hornsea 2, var bygget færdig i Storbritannien, verdens næststørste marked.

For skal klimaforandringerne bremses; skal der være strøm nok til produktion af fremtidens grønne brændstoffer; og skal Europas forsyningssikkerhed aldrig mere være hængt op på gas fra Rusland, så er der brug for en enorm udbygning af havvind.

Noget Ørsteds gigantiske Hornsea-projekter taler direkte ind i.

Med en kapacitet på 1,3 gigawatt kan Hornsea 2 forsyne over en million britiske husstande med grøn strøm. Lægges søsterparken Hornsea 1 fra 2019 oveni, når man op på 2,5 GW – mere end der i dag er bygget i hele Danmark.

Som perler på en snor skal tredje etape, Hornsea 3, fra 2027 bringe yderligere 2,8 GW havvind ind i elnettet, så Hornsea-projekterne om få år kan dække fem millioner britiske husstandes strømforbrug.

Men midt i en tid, hvor accelerationen af den grønne omstilling er i højsædet, truer Ørsted nu med at skrinlægge Hornsea 3 på ubestemt tid.

Efter at det i årevis for Ørsted og konkurrenterne har handlet om at få lagt så mange gigawatt som muligt i porteføljen med sejre på auktioner om store havvindmølleparker, er der sået usikkerhed om flere af de allerede vundne projekter.

Forklaringen lyder kort sagt, at verden på kort tid har ændret sig helt ekstremt.

At økonomien i de store havvindmølleparker med kraftigt stigende renter og en skyhøj inflation i prisen på alt fra vindmøller til kabler og transformerstationer, pludselig er en helt anden, end da man vandt dem.

»Vi er ikke bekymrede for havvind på lang sigt, men vi står i en periode, hvor der har været historiske ændringer i betingelserne. I al væsentlighed har en kombination af stigende renter og stor inflation på de produkter, vi skal bruge, øget vores kapitalomkostninger markant og påvirket kommende projekter negativt,« siger Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, da Berlingske tirsdag møder ham og bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen i forlængelse af selskabets generalforsamling.

I slutningen af sidste uge kunne britiske The Times berette, at netop Hornsea 3 er truet. Medmindre altså den britiske regering kommer Ørsted i møde med generøse skattelettelser, som kan ændre den umiddelbare projektøkonomi.

Taget stor nedskrivning i USA

Afkastet på andre af Ørsteds projekter er også under pres.

I januar foretog Ørsted »som følge af projektspecifikke forhøjede anlægsomkostninger en hidtil uset omkostningsinflation og hurtigt stigende renter i 2022« en nedskrivning på 2,5 milliarder kroner på det knap et gigawatt store Sunrise Wind-projekt ud for New Yorks kyst.

Samtidig har flere af selskabets konkurrenter i USA med de samme argumenter, som Ørsted nu bruger om Hornsea 3, talt om et behov for at genforhandle kontrakter på allerede vedtagne megaprojekter.

»Hornsea 3 skal nok blive bygget på den ene eller den anden måde på et eller andet tidspunkt. Men skal vi holde dampen oppe på den udbygning – som både Storbritannien og alle vi andre helst vil – er det nødvendigt med et samarbejde mellem udviklerne og den britiske stat om, hvordan enderne kan mødes, så projekterne bliver økonomisk bæredygtige,« siger Mads Nipper.

Både I og jeres konkurrenter har haft enorme teams bag buddene på de her mange projekter på tværs af kloden de senere år. Og nu kommer I så bagefter og siger, at den pris, I lovede at kunne bygge til, slet ikke holder alligevel?

»Vi har simpelthen ikke mødt nogen, hverken i branchen eller uden for, der havde forventet, at der skulle ske det, der er sket med renterne, samtidig med at vores kapitaludgifter ville stige betydeligt mere end forbrugerpriserne,« siger Mads Nipper.

I alt drejer det sig for Ørsteds vedkommende om projekter på i alt 11 GW på tværs af USA, Taiwan, Storbritannien og Polen, som danskerne endnu ikke har truffet såkaldt endelig investeringsbeslutning om.

Emnet var også oppe at vende på den formelle del af Ørsteds generalforsamling tirsdag.

Her gik Claus Wiinblad, aktiechef for Danmarks største pensionsselskab ATP – der er en af Ørsteds store investorer – på talerstolen og luftede en bekymring for, om selskabet efter de stigende finansieringsomkostninger og inflationen i forsyningskæden kan skabe værdi i de omtalte projekter på omtrent 11 gigawatt.

Han oplistede en række kendte problemer for udbygningen af vedvarende energi, herunder langsomme processer for de nødvendige tilladelser. Og erklærede, at stigende inflation og stigende renter har tilført endnu en dimension.

»Det er afgørende, at der i de enkelte projekter er en sund projektøkonomi. Ellers kan det blive sværere at tiltrække den fornødne kapital til projekterne, og dermed risikerer man endnu et element, som kan forsinke den grønne omstilling. Og det kan som sagt vække en vis bekymring,« lød det fra Claus Wiinblad.

Ifølge Mads Nipper skal Ørsted dog nok komme til at tjene penge samlet set på de omtalte projekter. Bare slet ikke i de niveauer, man havde forestillet sig.