Home Nyheder I nordsjællandsk kommune vokser antallet af trafikulykker: »Det er ikke rar læsning«

I nordsjællandsk kommune vokser antallet af trafikulykker: »Det er ikke rar læsning«

2
0
i-nordsjaellandsk-kommune-vokser-antallet-af-trafikulykker:-»det-er-ikke-rar-laesning«

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Allerede abonnent? Log ind

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En bekymrende udvikling har ramt Hillerød kommune.

I 2022 er en stigende antal mennesker nemlig blevet en del af en statistik, som de fleste helst vil være foruden.

Ifølge en ny opgørelse fra Nordsjællands Politi, der bygger på tal fra Vejdirektoratet, var der samlet set 25 mennesker, der kom alvorligt til skade i en trafikulykke i Hillerød kommune i 2022.

Til sammenligning var der 17 personer i 2021, der kom alvorligt til skade i trafikken. Men spoler man tiden tilbage til 2018, så tallet helt anderledes ud. Her var der derimod 10 personer, der kom til skade i trafikken i Hillerød.

Også i 2023 har man kunnet høre om flere ulykker i kommunen. For en uge siden var der blandt andet 10 biler, der var stødt sammen ved Helsingevej i Hillerød, mens en 18-årige kvinde i sidste uge mistede livet i forbindelse med en trafikulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse, Hillerødvej.

Sjællandske Medier har snakket med Dan Riise (V), der er udvalgsformand for Arkitektur, Byplan og Trafik i Hillerød kommune om de nyeste tal, som han mener er »ærgerlig« udvikling.

»Jeg bliver både ærgerlig og ked af at læse sådan et statistik. For byrådet har jo i mange år arbejdet på løsninger for at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken, så jeg havde håbet, det gik den rigtige vej. Så det er ikke rart at læse,« siger han til SN.dk.

Kommunen med flest ulykker

Det er ikke kun trafikulykker i Hillerød kommune, der er blevet undersøgt i den nye opgørelse. Også udviklingen i samtlige nordsjællandske kommuner er kommet under skarp lup.

Her ser tendensen dog noget anderledes ud. Siden 2018 har antallet af trafikulykker nemlig ligget på et nogenlunde stabilt niveau. Helt konkret var der i alt 153 tilskadekomne i trafikulykker i 2018, mens der i 2022 blev registreret 156 ulykker.

I flere kommuner er andelen af trafikulykker ligefrem faldet. Det er blandt andet i kommuner som Gentofte, Furesøe og Hørsholm.

Ifølge Sjællandske medier har Hillerød kommune de seneste år kastet flere millioner af kroner efter blandt andet ændringer af rundkørsler, mere sikre forhold for cyklister og nye trafiksignaler for at skabe større sikkerhed for byens trafikanter.

Dan Riise fortæller yderligere, at kommunen vil fortsætte det igangværende arbejde med deres såkaldte »trafiksikkerhedspulje«, så de kan få vendt de seneste års udvikling i trafikulykker.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here