Home Skanderborg I regn og slud skal jokesene ud: Comedy på KærligHeden foran...

I regn og slud skal jokesene ud: Comedy på KærligHeden foran feststemt publikum i røjsere og regntøj

2
0
i-regn-og-slud-skal-jokesene-ud:-comedy-pa-kaerligheden-foran-feststemt-publikum-i-rojsere-og-regntoj

I regn og slud skal jokesene ud: Comedy på KærligHeden foran feststemt publikum i røjsere og regntøj

Otte nyere komikere var først på Live Camp-Scenens program denne tirsdag. De konkurrerede om en plads blandt de garvede komikere, der optræder lørdag kl. 15 på Bøgescenen.

Artiklens øverste billede

Vejrudsigten lovede 30 procent risiko for regn og 100 procent risiko for comedy på Live Camp-scenen tirsdag eftermiddag. 

Begge forudsigelser havde sin berettigelse, da vært og komiker Per Sodemann trådte ud på scenen foran et publikum, hvor flere sad klar i den medbragte festivalstol med regntøj, paraply og øl lige ved hånden. 

To af dem er Sara Rye og Cecilie Bach. De har placeret sig direkte på jorden med teknikskuret som ryglæn. 

»Jeg kan rigtig godt lide comedy, og så er det fedt at kunne støtte de nye,« fortæller Sara Rye, og Cecilie Bach fortsætter: »Jeg fik at vide, at det var hylende morsomt sidste år.« 

Stemningen er god, solen viser barmhjertighed med mellemrum og enkelte tømmer en ølbong hist og her foran scenen. Per Sodemann gør publikum klar til første komiker, Troels Messmann, der mødes med klap. 

Da Frederik Rosgaard efter Troels Messmann, Mads Holm og Dharsika Christopher går på, begynder regnen igen at sile – til ingens overraskelse. 

De få optimister, der var kommet afsted i t-shirts og hættetrøjer, forlod pladsen, men langt størstedelen blev hængende. 

Sara Rye og Cecilie Bach havde set frem til Comedy på KærligHeden, og de blev ikke skuffede, trods typisk Smukfestvejr, men masser af byger. Foto: Emma Sørensen

Skærme med funnybones

Festivalstemningen når også op til komikerne, da jokes om alt fra brætspilsdates og elløbehjul til Bamse og Kylling lyder over pladsen. Blandt andet starter Mads Holm sit show med at knappe en bajer op og låne en bøllehat af en fra publikum. 

Storskærmene på hver side af scenen fungerede flere gange som komisk effekt i sig selv. Tydeligt blev det, da Natacha Brock i forbindelse med en joke om sine efter sigende store fødder, fik dem transmitteret ud til hele pladsen. Nice. Festivalgæsterne brød ud i grin, og Brocks store fødder var større end nogensinde før. 

Efter en timelang kamp på jokes og rappe replikker tilsat enkelte solstrejf blev det Simon Tang, der løb med sejren som sjoveste menneske på KærligHeden. Foto: Emma Sørensen

Og vinderen er…

Eftermiddagens sidste komiker løb afsted med sejren, da Simon Tang efter et show om søvn, datingapps og kærestesange fik flest af publikums stemmer. 

Sara Rye og Cecilie Bach synes sejren var fortjent. Inden showet var de ikke bekendt med nogle af komikerne, men både Simon Tang og Natasha Brock var favoritter hos dem. 

»Det var megasjovt og det hele værd,« konstaterer Cecilie Bach og hentyder til den store mængde regn, der faldt i løbet af showet. 

Simon Tang og flere af Danmarks sjoveste mennesker kan opleves lørdag kl. 15 på Bøgescenen blandt navne som Anders Matthesen, Søs Egelind, Mick Øgendahl, R8dio og kollegaen fra det århusianske standupmiljø, Johnny Robertson. 

»Jeg kommer ikke til at skuffe,« lover Tang, da han får ordet efter sejren. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here