Efterretninger peger ifølge internationale medier på ukrainsk spor i sabotagen. Men det officielle Ukraine var ikke involveret, siger amerikanske embedsfolk ifølge New York Times.
Siden de to gasforbindelser i Nordsøen blev ødelagt i starten af september, har der været flere spørgsmål end svar. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
Ny efterretninger, som amerikanske embedsfolk har gennemgået, tyder på, at det var en pro-ukrainsk gruppe, der stod bag sprængningen af Nord Streaming-gasrørsledningerne i Østersøen i september sidste år.
Det skriver den amerikanske avis New York Times på baggrund af anonyme kilder.
Også en række tyske medier – herunder Die Zeit – beretter om indikationer på, at en pro-ukrainsk gruppe kunne være ansvarlig for sabotageaktionen.
De embedsfolk, som New York Times har talt med, siger, at der ikke er noget, der peger på, at Ukraines præsident Zelenskyj eller hans topfolk har været involveret i operationen. Ej heller at gerningsmændene skal have handlet på vegne af ukrainske regeringsfolk.
Her til aften fastslår præsident Zelenskyjs toprådgiver, Mykhajlo Podoljak, ifølge Reuters, at Kyiv “absolut ikke var involveret“, og at man ikke ligger inde med nogen information om, hvad der er hændt.
DR kan ikke be- eller afkræfte nogen af meldingerne.
Det eneste, der står helt klart i denne sag, er, at rørene blev sprængt med vilje og med store mængder sprængstof, lyder det fra DR’s forsvarskorrespondent, Mads Korsager:
Amerikanere peger på Putin-modstandere
De amerikanske embedsfolk siger til New York Times, at der er mange ubekendte i forhold til de påståede gerningsmænd og deres tilhørsforhold.
Men de nye efterretninger tyder efter sigende på, at det var modstandere af præsident Putin, uden at det gøres klart, hvem gruppens medlemmer er, eller hvem der finansierede eller planlagde aktionen.
Videooptagelser fra Forsvaret, da gassen strømmede ud under Østersøen:
De amerikanske embedsfolk oplyser heller ikke, hvilke former for efterretninger, man har gjort brug af, hvordan de blev indsamlet, eller hvor stærke beviserne er, beretter New York Times.
Embedsfolk, der har gennemgået efterretningerne, siger til gengæld, at de mener, at sabotørerne sandsynligvis var ukrainske eller russiske statsborgere. New York Times’ kilder siger også, at de ikke har fundet beviser for, at den russiske regering skulle være involveret i sabotagen.
Her til aften lyder meldingen fra Rusland, at udviklingen kun forstærker Moskvas ønske om at få en international undersøgelse, beretter Ritzau.
Det Hvide Hus vil ikke udtale sig om meldingerne fra New York Times, lyder meldingen:
Tyske medier peger på lejet båd
Hos en række tyske medier fokuserer man ligeledes på en påstået ukrainsk forbindelse.
De tyske medier, heriblandt Die Zeit, skriver blandt andet, at efterforskere har identificeret den båd, der skulle have været brugt til sabotagen. Det siges at være en yacht, som blev lejet af et firma med base i Polen, der tilsyneladende er ejet af to ukrainere.
Die Zeit beretter, at undersøgelsen peger på, at sabotagen mod gasrørsledningerne nær Bornholm blev udført at et hold på seks personer. Gerningsmændenes nationalitet lader dog til at være uklar, skriver Die Zeit.
Hvem der bestilte sabotagen, vides heller ikke, lyder det.
Den tyske undersøgelse peger på, at en sabotagegruppe sejlede fra den tyske havneby Rostock den 6. september, og at den senere dukkede op på danske Christiansø nær Bornholm.
Efter yachten senere var blevet afleveret tilbage til sin ejer, fandt efterforskere spor af sprængstoffer ombord, lyder det.
Kort over 12 sømil-grænsen ved dansk territorialfarvand og den eksklusive økonomiske zone. Illustration: Søren Winther Nørbæk (Foto: © Illustration: Søren Winther Nørbæk)
Den tyske avis skriver ydermere, at selvom spor peger mod Ukraine, så har efterforskere ikke været i stand til at finde ud af, hvem der har bestilt de formodede gerningsmænd.
Her peger man på, at det i internationale sikkerhedskredse ikke udelukkes, at der kan være tale om en såkaldt false flag-operation.
Hermetisk lukket efterforskning
Sabotagen mod Nordstream-gasrørsledningerne i efteråret fik stor international bevågenhed, og sagen har været fulgt med stor interesse internationalt.
Men sagen har været præget af langt flere spørgsmål end svar.
Tilbage i oktober fortalte dansk politi, at PET og Københavns Politi havde nedsat en fælles efterforskningsgruppe i sagen, og at man med hjælp fra Forsvaret havde gennemført en række foreløbige undersøgelser af gerningsstederne i Østersøen.
Men siden har det været småt med detaljer i efterforskningen, der er foregået i samarbejde med Sverige og Tyskland.
– Der er tale om en efterforskning, som er holdt hermetisk lukket, fortæller Louise Dalsgaard, DR‘s retsanalytiker, der har fulgt sagen tæt.
– I Danmark er kun en lille kreds involveret, men samarbejdet er foregået på tværs af vores nabolande, siger hun.
– Så at få nogle af de brikker, som myndighederne i Danmark, Tyskland, Sverige og andre lande har lagt i puslespillet og blive klogere på teorier i efterforskningen, er selv sagt interessant, siger hun.
DR har tidligere denne uge været i kontakt med de ansvarlige i havnen på Christiansø for at høre, om myndigheder havde været på øen i forbindelse med efterforskningen for nylig.
Her var meldingen, at de havde fået besked på ikke at sige noget som helst om sagen og henviste i stedet til politiet.
DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, men de har ikke ønsket at udtale sig om sagen.
Explainer: Forstå sagen om sabotage på Nord Stream 1 og 2:
