Ikke siden hundredetusinder af sørgende marcherede i Tel Avivs gader efter mordet på premierminister Yitzhak Rabin i 1995 har sekulære israelere været så aktivistiske som i de seneste par måneder.
Med paroler om demokrati og uafhængige domstole er den umiddelbare årsag til protesterne – i seneste weekend på 95 lokaliteter og med 150.000 mennesker i Tel Avivs gader – den nyligt tiltrådte højrereligiøse regerings forberedelse af en juridisk reform, som i essensen vil medføre politisk kontrol med den israelske højesteret.
Reformens sigte er at sløjfe højesterets forfatningslignende autoritet, der hidtil har fungeret som stopklods for de mest outrerede politiske tiltag i et Knesset, som i stigende grad domineres af nationalistiske og religiøse ekstremer i takt med den demografiske udvikling i jødisk-ortodoks favør.
Nu kan man mene, at Israel allerede er et teokrati med den lov, vedtaget for et par år siden, der eksplicit definerer Israel som en jødisk stat med deraf indbygget diskriminering af den arabiske femtedel af de godt og vel ni millioner israelere.
