Home Jobs Bliv kontorelev i Center for Teknik og Borgerservice

Bliv kontorelev i Center for Teknik og Borgerservice

2
0
bliv-kontorelev-i-center-for-teknik-og-borgerservice

Kan du lide at der sker noget i din hverdag og ikke hver dag er ens? Leder du efter en elevplads, hvor du kan udvikle og udforske dit potentiale?

Så har vi måske elevpladsen for dig.

”I Center for Teknik og Borgerservice er vi borgerens indgang til kommunen i forhold til blandt andet information om kommunens services inden for digitale løsninger, udstedelse af pas og kørekort.

Vi betjener borgere og virksomheder blandt andet inden for områderne byggeri, natur, miljø og spildevand.

Venlig hilsen
Dorethe Ungstrup, centerchef”

Hør fra en der tidligere har været elev i Gribskov Kommune i denne video.

Meningsfuldt arbejde med engagerede kollegaer i Borgerservice

En hverdag i vores team vil for dig betyde, at du møder borgerne i vores ekspedition, hvor du vil være med til at sikre borgerne en positiv oplevelse med kommunen. Samtidig vil du indgå i sagsbehandling af teamets øvrige opgaver. Hvilke opgaver du vil indgå i, vil blive tilrettelagt i forhold til din specifikke profil.
Det betyder, at du får mulighed for at være med til at præge din opgaveportefølje.

Borgerservice er et meget alsidigt team og vores opgaver spænder meget bredt. Vores opgaver består af vielser, folkeregister, pas, kørekort, oprettelse af adresser, BBR, lån til betaling af ejendomsskat, og mange, mange flere.

Du skal være indstillet på, at din arbejdsdag vil være meget alsidig, samt at kommunikation med borgere er en stor del af dit arbejde og at det vil foregå både ansigt til ansigt, i telefonen og skriftligt. Vi har et stort fokus på at yde en høj service for borgerne, som også er en vigtig kerneopgave.

Som primære opgaver og som du med garanti vil sidde med er

  • MitID
  • Pas
  • Kørekort
  • Kommunens callcenter – modtage, straks afklare og viderestille opkald fra borgere til hele organisationen
  • Borgerservice for de tekniske områder, så som spørgsmål om byggesager, ejendomsskat og BBR

Tidligere elever har blandt andet været med i opgaverne: helbredstillæg, BBR (Bygnings- og Boligregistret) og besvarelse af andre byggerelaterede spørgsmål, folkeregister, sommerhusdispensationer, vielser.

Du vil være en del af et hold

Vi arbejder meget tværfagligt i centret og du vil få viden om de administrative opgaver der er tilknyttet vores team, samt blive en del af flere af dem.

Det er vigtigt for os, at vi i temaet hjælper hinanden og har en god og uformel tone. Det betyder blandt andet, at du vil opleve at det prioriteres, at der er tid til kollegial sparring. Og du kan altid få vejledning, sparring og kvalitetssikret dine opgaver af din elevvejleder og teamleder.

Men nok om os! Lad os sige lidt om dig

Vi ser gerne at du har kendskab til og kan bruge digitale løsninger. Som du har kunne læse tidligere, er vores team meget alsidigt og hverdagen ikke altid ens, derfor vil du passe godt ind her hos os, hvis du
• er udadvendt
• kan tage initiativ og elsker at lære nyt
• kan lide hurtigt skift i dagens plan
• trives med at der hele tiden er gang i den
• kan lide at tale med alle mennesker både i telefonen og ansigt til ansigt
• kan lide at gå i dybden med et emne, da det er vigtigt i en sagsbehandling
• kan lide at hjælpe andre, da det er en stor del af vores hverdag

Adgangskrav

For at komme i betragtning til en af vores stillinger er det vigtigt, at du opfylder
optagelseskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration.

Det vil sige, at du allerede har – eller inden 1. september 2023 har bestået – én af følgende uddannelser

  • EUX Kontor
  • HHX
  • STX/HTX/HF skal suppleres med 5 ugers EUS
  • HG bevis med adgang til offentlig administration udstedt før den 1.8.2015

Kontakt U/Nord, hvis du er i tvivl om hvorvidt du opfylder adgangskravene.

Ansøgere på 25 år eller derover skal medsende en uddannelsesplan, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale handelsskole.

Yderligere oplysninger

Vil du gerne høre mere om denne stilling, så giv os et kald.
Elevvejleder Rikke Hørning på telefon 72 49 67 84 og teamleder Tina Jensen på telefon 72 49 65 05 vil med glæde tage imod dit opkald. Kommer du ikke igennem, så send en sms og du vil blive ringet op, når det er muligt.

OBS! – Grundet juleferien vil det først være muligt at ringe og høre mere om stillingen efter den 2. januar 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse er 1. september 2023.

Ansøgningsfrist og samtaler

Er du interesseret, så vil vi gerne have modtaget din ansøgning og eventuelle andre relevante dokumenter senest torsdag den 23. februar 2023.

1. samtale afholdes torsdag den 9. marts 2023. 2. samtale vil blive afholdt mandag den 13. marts 2023.

Et par fif til, hvad vi blandt andet gerne vil læse lidt om i din ansøgning

  • Hvorfor lige denne stilling og hvorfor Gribskov Kommune?
  • Fremhæv hvad der især har din interesse, og hvordan du ser dig selv passe ind i elevstillingen.
  • Hvad du ellers finder relevant for os at vide noget om.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen ‘Søg stillingen’.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here