Når jødiske institutioner bliver så svært bevogtet i Danmark i dag, så har det historiske rødder.
Den danske stat gik bankerot i 1813, hvor Kong Frederik VI havde givet ansvaret for de danske finanser til Hofråd David Amsel Meyer fra den jødiske Rothschild-bankfamilie. Den følgende fattigdom i landet ansporede oprør mod kongen og landets finansieringskilde. Dengang var det danske folk tilsyneladende mere oplyste om statens finansiering, end folket er i dag.
Jens Rasmussen er kirkehistoriker og ph.d. Han har udgivet den historiske gennemgang ‘Jødefejden og de beslægtede uroligheder, 1819-20‘. Det fremgår heraf, at den danske regering dengang troede, at der var en konspiration mellem oprøret mod jøder og kampen for en fri forfatning. Politi og militær blev sat ind mod de oprørske dele af det danske folk og det sluttede først, da dr. i teologi J.J. Dampe blev dømt til døden. Jens Rasmussen skriver om Dampe:
“Han havde agiteret for en fri forfatning i skrift og tale, og blev i november 1820 arresteret og anklaget for forsøg på højforræderi, dvs. forandring af den enevældige statsstyrelse og for majestætsfornærmelse, idet han havde krænket kongens højhed og person. I februar 1821 blev han dømt til døden, men denne straf blev af kongen formildet til livsvarigt fængsel.”
Dødsdommen for ytringer afskrækkede andre fra at fortsætte frihedskampen og jødekritikken dengang.
Vi kan frygte, at Jødefejden for 200 år siden blusser op igen, hvis det danske folk opdager, at også det nuværende økonomiske system er etableret og kontrolleret af jøder/zionister, ligesom det nye system, vi bliver forført ind i med digital centralbanksvaluta (CBDC), er endnu mere jødisk-zionistisk kontrolleret og endnu mere baseret på lydighed overfor det private bankkartel, der kontrollerer pengesystemet uafhængigt af nationalstaternes regeringer og folk.
Det er uretfærdigt, hvis fredelige, uskyldige jøder skal lide under de globale bedrag, som et indlejret bankkartel har gennemført og fortsætter.
Cover: Unsplash.com (Levi Meir Clancy)
