Home Lolland Falster Kæmpe udrykning: Tyskere på polterabend overfaldet

Kæmpe udrykning: Tyskere på polterabend overfaldet

2
0
kaempe-udrykning:-tyskere-pa-polterabend-overfaldet
Politiet er lørdag aften i gang med at afhøre en masse folk i Gedser. Foto: Poul Hansen

Politi, ambulancer og en helikopter rykkede lørdag aften ud til alarm i Gedser. Politiet vil gerne tale med føreren af en hvid bil.

David Arnholm dar@ftgruppen.dk

GEDSER: Lørdag aften lidt efter klokken 18 fik politiet melding om, at seks tyskere fra en gruppe på polterabend i Gedser var blevet overfaldet. Det har udløst en stor alarm med politi og ambulancer, og også en redningshelikopter blev sendt af sted – for en sikkerheds skyld.

– Vi har fået anmeldelse om noget slagsmål. Der er nogle tyske turister på polterabend, der er blevet overfaldet af nogle ukendte gerningsmænd. Hvad der ligger bag, ved vi ikke. Det er vi ude at finde hoved og hale i, fortæller Lars Denholt, der er vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han fortæller, at politiet har fået meldinger om, at en hvid bil umiddelbart efter overfaldet er set køre væk.

Annonce

– Det er ikke sikkert, den har nogen relation til det, men vi vil i hvert fald gerne tale med føreren, så hvis nogen har oplysninger om den, hører vi meget gerne om det på telefon 114, siger Lars Denholt.

Hvor slemt de tyske turister er kommet til skade, er der ikke meldinger om endnu. Foto: Poul Hansen

Han har endnu ikke oplysninger om, hvor slemt de seks overfaldne er kommet til skade, men fortæller, at helikopteren blev sendt af sted for en sikkerheds skyld, da der jo kan være langt fra Gedser til nærmeste hospital. Om helikopteren – som er lettet igen – har medbragt nogle af tyskerne, ved han ikke.

Han ved heller ikke, hvor mange gerningsmænd, der er tale om.

– Vi laver en masse afhøringer af folk i området for at få det stykket sammen, men vi har nogle sproglige udfordringer, siger han og fortæller, at politiet derfor har rekvireret tolkebistand.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here