Home Koncert Alice Kind of ALICE: Kosmos Trio – Matiné-koncert — ALICE

Kind of ALICE: Kosmos Trio – Matiné-koncert — ALICE

2
0
kind-of-alice:-kosmos-trio-–-matine-koncert-—-alice

Søndag 24.09.2023160 DKK

Velskabt moderne jazz med ungdommelig umiddelbarhed

Kind of ALICE er et rummeligt mødested for jazzen i alle dens afarter, og med alle dens omgivende genrer. Åbn ørerne for alt fra stemningsfuld nordisk jazz til vildt skrattende genrebrydninger. Oplev overlap mellem jazz, eksperimentalscenen og kammermusikken – på svingtur fra det akustiske til det forstærkede og tilbage igen. Kom ind i varmen bag den store pinkfarvede dør i Vanløse, hvor stemningen er lige så hyggelig som baren er åben. Kind of ALICE finder sted på udvalgte tirsdage og søndage.

OBS: Vi tilbyder en mulighed for at købe abonnement på samtlige søndagsmatiné-koncerter, som giver adgang til seks koncerter for fem koncerters pris. 

Kosmos Trio
Hør en fremadstormende, ung klavertrio til denne søndagsmatiné på Kind of ALICE. Kosmos Trio spiller original, moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers og søger altid efter det i musikken, der taler mest direkte til dem selv og lytteren. 

Kosmos Trio beskæftiger sig med en umiddelbarhed og et simpelt, forståeligt sprog, som fletter sig ind i de ofte komplekse kompositioner. Et spændingsfelt, som gør Kosmos Trio til en interessant og bredtfavnende gruppe, der med sin musikalske sensitivitet uden tvivl sørger for en nærværende og stor koncertoplevelse. 

I oktober 2022 udgav trioen deres debutalbum ”Brev til en ven” som er blevet varmt modtaget i både ind- og udland. Politiken kvitterede med 4 hjerter og sammenligner pladen med Paul Motian og Esbjörn Svensson Trio og skriver desuden at ”Kosmos Trio formår at skille sig ud med et album, der ikke kun i betragtningen af musikernes unge alder er imponerende velskabt, men indimellem også røber mere bid og kant fra et andet temperament end det milde og harmoniske”. 

Albummet har fået radiotid på bl.a. P8-jazz og omtale i flere internationale jazzmagasiner, heriblandt Jazz Jorunal UK som skriver: “Brev til en ven” is a release of original, leanly rendered yet highly atmospheric compositions with pensive melancholy and vibrant affirmation held in stimulating balance throughout.”

Klaver: Frede Holger Thorsen

Kontrabas: Harald Hagelskjær

Trommer: Gustav Hagelskjær 

ALICE på Stairway

Mens vores koncertsal på Nørre Allé 7 renoveres, genhuses ALICE midlertidigt på Stairway i Vanløse i 2023.

Søndag 24.09.2023
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 14:00
Koncerten starter kl: 15:00
Pris: 160 DKK inkl. gebyr
Facebook
Køb billet

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here