Der er intet nyt i Kinas plan for fred i Ukraine, og den handler mere om Kina end om krigen i Ukraine.
Da Kinas topdiplomat Wang Yi i sidste uge varslede, at Kinas regering var på vej med et forslag til en fredsplan for krigen i Ukraine, blev han mødt med en del skepsis fra vestlige ledere.
Det viser sig nu, at der var god grund til at tvivle på, at Kina pludselig var klar til at træde i karakter som aktiv fredsmægler.
Kinas udenrigsministerium har i dag offentliggjort et såkaldt holdningspapir med 12 punkter om en politisk løsning på Ukraine-krisen. Der er intet nyt i budskaberne, som blandt andet omfatter en opfordring til at respektere FN-pagten om at opretholde andre landes suverænitet og territoriale integritet.
Handler om egne interesser
Det vil unægtelig blive modtaget som ren dobbeltmoral, fordi Kina på intet tidspunkt har fordømt Ruslands invasion af Ukraine og i øvrigt omtaler krigen som ”krisen” og ”konflikten” gennem hele dokumentet. Derudover undlod Kina igen at stemme ved FN’s generalforsamling, som torsdag vedtog endnu en resolution mod Rusland.
Pointen er, at det slet ikke handler om Ukraine, men om Kinas egne interesser, når det gælder Taiwan, som af Kina bliver opfattet som en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt skal indlemmes til fastlandet. Kina frygter, at Taiwan med opbakning fra USA og andre lande vil erklære sig selvstændigt og truer med militær invasion, hvis det sker.
Ruslands invasion af Ukraine udfordrer Kina, som i mange år har haft et ikke-indblandingsprincip, som går ud på, at landet ikke blander sig i andre landes interne affærer. Omvendt forventer Kina også, at andre lande ikke blander sig i Kinas interne affærer, herunder Taiwan.
Venskab uden grænser
Kina har hele tiden fastholdt sin position som neutral, når det gælder krigen i Ukraine, men læner tydeligvis til den russiske side. De to lande udsendte få dage inden Ruslands invasion af Ukraine for et år siden en erklæring om et ”venskab uden grænser” til trods for, at de langt fra er enige om alt og har en kompliceret historie.
Men Rusland og Kina deler en mere end 4.000 kilometer lang grænse, og de to lande har fået flere fælles interesser i takt med, at USA ofte omtaler deres autoritære styrer som en samlet trussel mod den frie demokratiske verden.
Desuden deler Kina i stigende grad Ruslands foragt for NATO, der også har øget sit fokus på Kinas baghave i Asien. I dokumentet kritiserer Kina indirekte både USA og NATO ved at understrege, at en regions sikkerhed ikke skal ske på bekostning af andre eller ved at styrke og udvide militære blokke.
Opfordrer til at fjerne sanktioner
I dokumentet opfordrer Kina også endnu en gang til, at man dropper de internationale sanktioner mod Rusland, fordi de ”skaber nye problemer”. Det kan ikke undgå at blive set som en hjælpende hånd til Rusland og vil sandsynligvis øge presset på Kina fra USA og Europa.
Samhandlen mellem Kina og Rusland steg med 30 procent sidste år, og Rusland overhalede i efteråret Saudi Arabien som den største olieeksportør til Kina. Indtil videre har statsejede kinesiske virksomheder efterlevet de internationale sanktioner for at undgå problemer. Men det kan ændre sig, selvom det vil få store økonomiske konsekvenser for Kina.
Det tyske medie Der Spiegel skrev i går, at der er fundet beviser for, at Kina i øjeblikket forhandler med Rusland om at levere 100 militærdroner i løbet af april. Hvis det er korrekt, vil Kina krydse den røde linje, som vil udløse sanktioner fra både USA og EU.
Kinas leder Xi Jinping ventes at besøge Vladimir Putin i Moskva senere på foråret, og det vil gøre det endnu sværere for Kina at forsvare sin neutrale position. Putin og Xi har holdt fire virtuelle møder i det seneste år, mens Xi Jinping endnu ikke har talt med Ukraines leder Volodymyr Zelenskyj.
Så hvem holder Kina i virkeligheden med? Kina holder med Kina, og det er netop blevet understreget endnu en gang.
