Home Skanderborg Kirke er blevet transformeret: »Det har været en hård nyser«

Kirke er blevet transformeret: »Det har været en hård nyser«

1
0
kirke-er-blevet-transformeret:-»det-har-vaeret-en-hard-nyser«

Kirke er blevet transformeret: »Det har været en hård nyser«

Det har trukket tænder ud, men stort projekt for at skabe niveaufri adgang til kirke, har været det hele værd, mener initiativtagere.

Artiklens øverste billede
Rundt om Hylke Kirke er chaussesten og “ufremkommeligt perlegrus” udskiftet med hårdt komprimeret grus. Her ses den store granisten, der nu er placeret ved kirkens indgang. Foto: Privat

Den stor natursten ved indgangen til Hylke Kirke stammer fra Nim Grusgrav og vejede oprindelig 10 tons. Foto: Privat

»En helt anden historie«

Syv af Viggo Rasmussens børnebørn er døbt i Hylke Kirke, og han kommer tit i kirken i forbindelse med kirkelige handlinger og arrangementer. Han beskriver den nye niveaufri adgang som »en kæmpe gevinst.«

»Jeg er ikke længere afhængig af en ven eller et familiemedlem, der skal puffe mig op via slisker. Jeg har friheden til spontant at benytte kirken, når jeg har tid og lyst. Jeg er også glad ved, at det kommer andre til gode,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.

Våbenhuset i Hylke Kirke. Det trappetrin, der før gjorde det svært for gangbesværede at komme helt ind i kirken, er pist væk. Foto: Privat

Menighedsrådsformand Birgit Høst Secher er stolt over, at det er lykkes at »transformere« Hylke Kirke. Alle, fra arkitekter til håndværkere, er gået til opgaven med dygtighed og entusiasme, lyder det. 

»Når man et hus, kan man gøre, som man vil. Når man har en kirke, er det en helt anden historie. Vi skulle blandt andet have tilladelse fra Nationalmuseet, en kongelig bygningsinspektør og Aarhus Stift via provstiet, og alle har en mening, for det handler også om kulturarv,« siger hun. 

Projektet ved Hylke Kirke er, med start i 2020, blevet gennemført i tre etaper. De nye tiltag bliver indviet 25. juni efter gudstjeneste i kirken. 

Birgit Høst Secher er formand for Ovsted-Tåning-Hylke Sognes menighedsråd. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here