Ansatte i Aarhus Kommune har svært ved at holde varmen, fordi kommunen følger regeringens anbefaling om kun 19 grader i offentlige bygninger.
Tæpper, striktrøjer og fingervanter er flittigt i brug hos børne- og ungeforvaltningen i Aarhus.
Tykke trøjer, skiundertøj, handsker og huer har været vigtige arbejdsredskaber for de ansatte i kommunerne i denne vinter.
Men i Aarhus er mange ansatte ved at være godt trætte af kolde kontorer.
Det er blandt andet Ole Sønderup, der er tillidsrepræsentant for 90 HKansatte i børn- og ungeforvaltningens kontorbygning i Viby.
– Man sidder simpelt hen og bliver gennemkold. Det går egentlig okay om formiddagen, men omkring middagstid er det svært at generere den varme, der skal til, fortæller han.
Ole Sønderup mener, at kollegaerne fryser så meget, at det går ud over produktiviteten.
– Vi er altså ansat for at yde en indsats. Det er dét, vi får vores løn for, og den mulighed bliver indskrænket i det øjeblik, man vælger at sænke temperaturen, så vi skal gå fryse og bruge tiden på det i stedet for, siger han.
Ole Sønderup er tillidsrepræsentant for 90 HKansatte i børn- og ungeforvaltningens kontorbygning i Viby. (Foto: © Caroline Christensen – DR Nyheder)
På et byrådsmøde i Aarhus onsdag aften foreslog Venstre, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, at man dropper de 19 grader og skruer mere op for varmen.
Men forslaget blev ikke vedtaget, og kommunen følger anbefalingerne, forklarer borgmester Jacob Bundsgaard (S).
– Vi er kommet godt igennem den her vinter, men energikrisen er ikke slut. Vi står også i en udfordrende situation næste vinter. Så anbefalingen fra de statslige myndigheder og fra Kommuners Landsforening er, at vi bruger de her forskellige foranstaltninger. Herunder at vi også skruer lidt ned for varmen, siger han.
Enkelte steder har kommunen skruet op for varmen
Han har selv 19 grader på borgmesterkontoret, men det giver ham ikke problemer.
– Jeg er ikke så voldsomt generet af det, siger Jacob Bundsgaard.
Borgmesteren peger på, at der er skruet lidt op for varmen på nogle af de arbejdspladser, hvor de ansatte har størst problemer med at holde varmen.
Det er for eksempel sket i den kontorbygning, hvor Ole Sønderup er tillidsrepræsentant.
– Der var enkelte steder, hvor man ikke engang kunne komme op på 19 grader. Der hvor jeg sidder, har man et centralt styret varmesystem, og det har så gjort, at vi får hævet temperaturen i hele bygningen, men der er stadigvæk nogen, der virkelig er udfordret, siger Ole Sønderup.
Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne i Aarhus Byråd mener, det er forkert at stå fast på 19 grader i kommunens kontorer.
Vi har en stor gruppe medarbejdere, der siger, at det påvirker deres arbejdsmiljø og produktivitet, og det har vi som politikere et ansvar for at lytte til, siger Jakob Søgaard Clausen.
Frygter at 19 er det nye normal
Indtil nu har kommunen sparet 2,5 millioner kroner på varmeregningen fra september til januar.
Hvis Aarhus Kommune holder fast i de 19 grader, vil det give en samlet besparelse på 4 millioner kroner om året.
Det svarer til, at kommunen sparer omkring 10 procent på varmeforbruget, og tillidsrepræsentant Ole Sønderup er bange for, at besparelsen skal friste byrådet til at gøre varmeloftet på 19 grader permanent.
– Jeg frygter, at det her skal blive det nye ”normal” for alle ansatte inden for administrationen, siger han.
Her er de centrale dele i regeringens energispareplan fra efteråret 2022
-
•
Temperaturen indenfor i offentlige bygninger skal fra senest 1. oktober sænkes til 19 grader – gælder dog ikke vuggestuer, sygehuse og plejehjem.
-
•
Fyringssæsonen i offentlige bygninger forkortes, så man fremover først tænder for varmen, når temperaturen falder til under 19 grader.
-
•
Alt unødvendig udendørs belysning ved offentlige bygninger skal slukkes.
-
•
Et bredt politisk flertal har vedtaget en garanti på 100 milliarder til de danske elselskaber.
-
•
Vi står ikke i øjeblikket i en energiforsyningskrise, men priserne på el og gas er femdoblet i forhold til sidste år, og kan risikere at stige yderligere.
-
•
De danske gaslagre er i øjeblikket fyldt op, og der er lavet en nødplan, som kan sættes i værk, hvis der kommer mangel på gas.
