Home Nyheder TV 2 Nyhederne Lars Boje Mathiesen er færdig som formand for Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen er færdig som formand for Nye Borgerlige

1
0
lars-boje-mathiesen-er-faerdig-som-formand-for-nye-borgerlige

Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra folketingsgruppen og partiet.

Lars Boje Mathiesen stopper som formand i Nye Borgerlige og ekskluderes fra partiet.

Det bekræfter Jesper Hammer, der er organisatorisk næstformand i partiets hovedbestyrelse, over for TV 2.

– Jeg kan bekræfte, at Lars Boje Mathiesen ekskluderes både fra folketingsgruppen og partiet. Det har vi besluttet på et møde i hovedbestyrelsen her til aften, siger Jesper Hammer.

Han oplyser, at Lars Boje Mathiesen først blev orienteret om beslutningen “ganske kort før”, at en mail blev sendt ud til Nye Borgerliges medlemmer torsdag klokken 23.20. Du kan læse hele mailen HER.

– Vi har ikke hørt fra ham endnu, siger Jesper Hammer, som ikke har yderligere kommentarer.

Abnorme krav og ultimatum

Jesper Hammer henviser i stedet til mailen, hvor det fremgår, at Nye Borgerlige har valgt at afsætte Lars Boje Mathiesen efter “abnorme krav” og et “uhørt” ultimatum.

– Lars Boje Mathiesen har helt uhørt henvendt sig med et krav om at få overført cirka 350.000 kroner, der står på en intern underkonto i partiet, til sin egen private konto til en personlig brandingkampagne, skriver Jesper Hammer på vegne af hovedbestyrelsen i mailen, som TV 2 er i besiddelse af.

Af mailen fremgår det, at det er en kampagne, som partiet ikke indgår i, og som ikke har en direkte relevans og sammenhæng med Lars Boje Mathiesens medlemskab og formandskab i Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen har mere eller mindre valgt at sætte en pistol for panden af partiets hovedbestyrelse

Jesper Hammer i mail til partiets medlemmer

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Krævede stort beløb til branding

Jesper Hammer skriver videre, at Lars Boje Mathiesen har sagt, at han ville trække sig som formand, hvis ikke pengene stod på hans konto fredag morgen.

Hovedbestyrelsen hævder desuden, at eksformanden i løbet af de seneste uger har afkrævet bestyrelsen og forretningsudvalget i partiet over 2,6 millioner kroner i form af en uopsigelig kontrakt på fire år for at forblive som formand for partiet.

Det har været nogle hårde måneder for Nye Borgerlige: 

  • I løbet af valgperioden stod partiet i flere målinger til mere end 10 procent af stemmerne, men da valgdagen oprandt 1. november, fik Nye Borgerlige 3,7 procent, der udløste seks mandater. 
  • Siden folketingsvalget i november har partiet mistet tre folketingsmedlemmer: Mette Thiesen og Mikkel Bjørn Sørensen, der begge er blevet medlemmer af Dansk Folkeparti – og nu Lars Boje Mathiesen. Partiet er dermed nede på tre folketingsmedlemmer og er det mindste parti i Folketinget. 
  • De to partistiftere, Pernille Vermund og Peter Seier Christensen, har trukket sig som formand og næstformand.
  • Den nyvalgte næstformand, Henriette Ergemann, trak sig efter blot to uger på posten.
  • Hovedbestyrelsesmedlem Rune Bønnelykke er desuden blevet ekskluderet for illoyal og partiskadelig virksomhed. 

Derfor har en enig hovedbestyrelse nu set sig nødsaget til beslutningen om ekskludering fra partiet, lyder det.

– Der er ingen anden udvej, efter at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, skriver Jesper Hammer i mailen.

Hovedbestyrelsen oplyser, at processen med at finde en ny formand nu går i gang. Indtil da vil hovedbestyrelsen tage et fælles ansvar for at lede partiet, står der.

En måned på posten

Lars Boje Mathiesen blev formelt valgt som ny formand i Nye Borgerlige 7. februar i år og har altså kun siddet på posten i en måned.

Kun det nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen blev kortvarigt nævnt som modkandidat til formandskabet. Men efter at han 24. januar meldte sig ud af partiet i protest mod netop Lars Boje Mathiesen, hvor han kaldte ham en “solorytter”, stod det klart, at Lars Boje Mathiesen skulle erstatte den afgående formand Pernille Vermund.

Siden er møgsagerne for den nyvalgte formand fortsat.

Allerede 20. februar trak partiets daværende næstformand, Henriette Ergemann, sig fra posten. Hun var også valgt til posten 7. februar og bestred den altså kun i knap to uger. Kort tid efter meldte hun sig ud af partiet. Det skete, efter at flere medier havde afdækket, hvordan hun havde lavet en række kontroversielle opslag på sociale medier.

Flere er siden blevet ekskluderet fra partiet. Blandt andet Rune Bønnelykke, der har været en del af Nye Borgerliges hovedbestyrelse, medlem af Vejle byråd og stillede op som næstformand, blev ekskluderet for “partiskadelig virksomhed”.

Med Lars Boje Mathiesens eksklusion har partiet tre folketingsmedlemmer tilbage. Efter valget i november havde Nye Borgerlige seks mandater.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here