Home Rejse og Ferie Heide Park: All inclusive-ophold fra 630 kr. inkl. overnatning, mad og entré

Heide Park: All inclusive-ophold fra 630 kr. inkl. overnatning, mad og entré

heide-park:-all-inclusive-ophold-fra-630-kr-inkl.-overnatning,-mad-og-entre

Så er det her igen igen! Jeg har i dag fundet et tilbud til den tyske forlystelsespark Heide Park, hvor du kan glæde dig til et billigt “all inclusive”-ophold med overnatning, entré og forplejning. Kender du endnu ikke Heide Park, så er det en 850.000 kvadratmeter stor forlystelsespark i Soltau lidt syd for Hamborg. Den anmelderroste park er spækket med fænomenale forlystelser og et hav af fantastiske rutsjebaner – lige fra de børnevenlige til dem, der virkelig giver et sus i maven! Viel Spaß! 🎢👨‍👩‍👧‍👦

I øvrigt vil jeg også lige indskyde, at der er flere fordele ved at besøge Heide Park uden for højsæsonen. I forårsmånederne er der mere roligt i parken. Der er færre gæster, og køerne til forlystelserne er kortere 😎

Jeg har her taget udgangspunkt i et eksempel på et ophold for 2 voksne og 2 børn

Tilbud på Heide Park

Jeg har efterhånden skrevet om en del tilbud fra Heide Park.

Denne gang har jeg fundet et tilbud, der nærmest kan beskrives som et all inclusive-ophold – og som efterhånden er blevet lidt af en klassiker her på bloggen.

Tilbuddet indeholder overnatning på resortets Holiday Camp og adgang til forlystelsesparken under hele opholdet (du kan altså besøge parken på både ankomstdagen og afrejsedagen).

Herudover er forplejning også inkluderet i form af morgen- og aftenbuffet i Holiday Campen plus en snackkupon til forlystelsesparken i løbet af dagen. Hvis vejret tillader det, kan du også snacke streetfood i pomfrit-butikken om aftenen (f.eks. pomfritter, hotdogs, burgere og chicken nuggets). Ikke-alkoholiske drikkevarer er desuden inkluderet i alle måltider.

Tilbud på Heide Park – priser & bestilling

Jeg har fundet tilbuddet på travelcircus.dk.

Inde på bookingsiden kan du indtaste antal gæster og vælge datoerne for dit ophold. Herefter kan du se, hvilke hytter der er ledige.

Hytterne i Holiday Campen kan rumme op til fire personer og er uden badeværelse. Holiday Campen har dog rigtig fine toilet- og badefaciliteter, så man kan sagtens klare sig med en hytte uden bad.

Priserne kan variere en smule alt efter rejsedato og antal rejsende. Ovenfor viser tilbudsboksen prisen for en 4-personers hytte uden bad til 2 voksne og 2 børn (fra søndag 2. april til mandag den 3. april).

Prisen ender på i alt 2.518 kr. – hvilket svarer til kun 630 kr. pr. person.

**OBS** Bookingsystemet tillader desværre kun én hytte per reservation. Har du brug for mere end én hytte (hvilket er tilfældet, hvis I er mere end fire personer), kan du ringe til Travelcircus’ kundeservice på +45 89 875 500.

“All inclusive”-pakken i Heide Park

  • Overnatning i hytte
  • Adgang til Heide Park under hele opholdet
  • Morgenbuffet i Holiday Campen
  • Aftenbuffet i Hilday Camp
  • Snackkupon til forlystelsesparken i løbet af dagen
  • Snacks i pomfrit-butikken (“Fritenbude”) i Holiday Campen om aftenen
  • Gratis sodavand til maden
  • Gratis parkering
  • Gratis wi-fi

Billeder fra Heide Park

Heide Park

Heide Park

Heide Park

Heide Park

Heide Park

Heide Park

Heide Park

Transport til Heide Park

Heide Park ligger ca. 50 km syd for Hamborg, så det er klart nemmest at køre selv.

Du kan dog også tage toget. Fra Flensborg tager det under 4 timer at komme til Wolterdingen – og herfra har du kun en lille 20-minutters gåtur videre til Heide Park. Alternativt du også tage toget til Soltau og derfra en taxi til parken.

Praktisk info

Jeg har skrevet om tilbud til Heide Park et par gange før, og herunder har jeg samlet de mest stillede spørgsmål til opholdet. Jeg har faktisk også lavet den ultimative guide til Heide Park. Her kan du læse om mange af parkens forlystelser, spisesteder osv.

Check-in

Man kan først komme ind på værelserne fra kl. 16, men du kan komme ind i parken, lige så snart den åbner – du skal blot forbi Holiday Campens reception for at hente dine billetter.

Du har adgang til parken fra den åbner på ankomstdagen og hele dagen fra kl. 09.30 (en halv time før parken åbner for offentligheden) på din afrejsedag.

Bookingnummer

Når du har booket opholdet, modtager du en mail med et bookingnummer – det er dette bookingnummer, du skal medbringe (på smartphone eller i udprintet version). Du viser blot bookingnummeret, når du ankommer til parken, hvorefter du bliver sendt til ”Holiday Camp”. Her viser du også din bookingmail, hvorefter du får udleveret billetter til parken. Herefter kan du nyde en hel dag i parken, før du får adgang til din hytte fra kl. 16.00.

Hytternes kapacitet

Der kan maks. være fire personer i en hytte. Så er I f.eks. en familie på to voksne og tre børn, bliver I nødt til at booke to hytter med f.eks. en voksen og to børn i den ene hytte og en voksen og et barn i den anden hytte.

Sengetøj

Du skal selv medbringe sengetøj, men det er også muligt at tilkøbe på resortet. Håndklæder kan også tilkøbes.

De fleste hytter er uden bad og toilet, men der er superfine toiletfaciliteter på området. Derfor kan du nemt komme i bad og på toilet, når det passer dig.

Parkering

Parkeringspladsen og ”Holiday Camp” ligger meget tæt op ad parken, så du har ikke andet end en lille gåtur, før du er ved indgangen til Heide Park for gæster på resortets område.

Corona

Der er p.t. ingen restriktioner ifm. indrejse i Tyskland.

OBS: Disse oplysninger er fundet efter bedste evne. Jeg vil derfor altid anbefale, at du selv undersøger reglerne og holder dig opdateret om corona-situationen på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here