Home Lolland Falster Lokale vinbønder: Planterne elsker varme og sol

Lokale vinbønder: Planterne elsker varme og sol

2
0
lokale-vinbonder:-planterne-elsker-varme-og-sol
Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen

Det varme og solrige vejr er godt for vinkvaliteten, lyder det fra lokale vinbønder.

Rikke Søholm rso@ftgruppen.dk

Mens mange landmænd savner regn, har vinbønderne det nemmere i det knastørre og solrige vejr.

– Lige nu er det sateme godt, siger Henrik Ploug.

Han ejer Østergaard Vinmageri i Stokkemarke.

Annonce

– Tørkerisikoen i forhold til traditionelt landbrug kan vi se bort fra, fortæller vinbonden.

Sidste år plantede han vinplanter på fem hektarer.

– De har det forrygende, fortæller han.

Kvaliteten af vinen bliver bedre i tørt og varmt vejr.

– Klaserne vil elske at have en sommer som denne her, siger Henrik Ploug.

Mindsker sygdomme

Vinbonden forklarer, at overordnet set er vinplanter dygtige til at finde vand og kan tåle en del tørke.

De vinplanter, han bruger, er i forvejen en sort, som kan holde til vejret i Danmark.

– Men tørken gør også, at den nedsætter risikoen for svampesygdomme, forklarer Henrik Ploug.

Annonce

Kvaliteten stiger

Vinbonde Flemming Lind ejer LF Vin og Bryg i Gedser.

Generelt er tørken god for vinproduktionen og dermed kvaliteten, forklarer Flemming Lind:

– Jo mere sol og jo mere varme du har, jo bedre vil vinen udvikle sig positivt.

I 2018 var der langvarig tørke i Danmark.

Det var det bedste år i Danmark inden for vinproduktion.

Får vi samme vejr som i 2018, bliver det et særdeles godt vinår for vinbønderne.

– Som det ser ud lige nu, tegner det godt, siger Flemming Lind.

Annonce

Ikke for varmt og fugtigt

Skifter vejret, skal man som vinbonde være opmærksom.

– Hvis det om 14 dage bliver 29 grader og fugt, skaber det vækstbetingelser for svampe, forklarer Flemming Lind.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here