Home Koncert Alice Matana Roberts US — ALICE

Matana Roberts US — ALICE

2
0
matana-roberts-us-—-alice
Matana Roberts US — ALICE

Onsdag 30.08.2023130 DKK

Sydende intens avantgardemusik fra USA’s underbevidsthed

“Som at få et glimt ind i en anden dimension.” Sådan lyder en af de henrykte udtalelser om Matana Roberts’ sydende, støjende og spirituelle liveperformances. Roberts sammenvæver intense udbrud af fri improvisationsmusik, engagerende historiefortælling og afrikansk-amerikanske folketraditioner. Matana Roberts har ikke været i landet siden 2017, men nu kan du atter møde en af tidens mest vedkommende og internationalt anerkendte stemmer inden for socialt engageret kunst. Shakuhachi-spilleren Kiku Day åbner aftenen.

Matana Roberts (de/dem) er en prisbelønnet komponist, lyd-eksperimentalist, multimediekunstner og saxofonist rodfæstet i jazz og improvisation med et selverklæret mål om at udtrykke afrikansk-amerikaneres frihedskamp gennem lyd og musik.

“Panoramic sound quilting” kalder Roberts selv sin kunstneriske metode af soniske optrevlinger og sammensyninger. Saxofon-vildskab sammenvæves med besværgende spoken word, fragmenter af folketraditioner, hallucinerende reallyde, halvglemte viser, arbejdssange og spirituel jazz à la Alice Coltrane i et vidtrækkende lydtæppe – helt i tråd med de bevidstgørende collageteknikker udviklet af det 20. århundredes radikale avantgardebevægelser.

Med sin frihedssøgende og omstyrtende impuls appellerer Matana Roberts til fans af navne som Irreversible Entanglements, Moor Mother, Sun Ra, Albert Ayler og Alice Coltrane – sidstnævnte har de endda kortvarigt hængt ud med. Roberts er født i Chicago og rundet af byens progressive jazzmiljø. Sammen med Chicago-musikerne Chad Taylor og Joshua Abrams dannede de trioen Sticks & Stones og blev medlem af The Association for the Advancement of Creative Musicians (AACM), hvis socialt bevidste tilgang til improvisationsmusikken lever videre i Roberts’ solo-arbejde. De har også spillet sammen med eksperimentalrockerne i A Silver Mt. Zion og Godspeed You! Black Emperor, hvis pladeselskab Constellation de også udgiver på.

Roberts er berømt for sit spektakulære og vildtvoksende projekt “Coin Coin”, der er blevet kaldt “a staggering work of art” (Stereogum). Et magnumværk, der ser dybt i USA’s soniske erindring Gennem 12 udgivelser har Roberts sat sig for at reflektere den afrikanske diaspora, det amerikanske samfund og dets indlejrede vold på kryds og tværs af folklore, personlige vidnesbyrd, musikhistorie og kulturelle referencer. Ud af de 12 planlagte kapitler i Coin Coin-projektet er vi nået til “Coin Coin Chapter Five: In the garden …”, som netop er udkommet.

Som musikmagasinet The Quietus har skrevet: “One can only assume that when the 12-album cycle is completed, it will be regarded as a singular masterpiece of the twenty-first century sonic and narrative art.”

Onsdag 30.08.2023
Venue: Stairway
Dørene åbner kl: 19:00
Koncerten starter kl: 20:00
Pris: 130 DKK inkl. gebyr
Facebook
Køb billet

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here