Home Skanderborg Mek Pek startede Sølund-festen: »Man kan altid fornemme, hvor man har dem«

Mek Pek startede Sølund-festen: »Man kan altid fornemme, hvor man har dem«

2
0
mek-pek-startede-solund-festen:-»man-kan-altid-fornemme,-hvor-man-har-dem«

Mek Pek startede Sølund-festen: »Man kan altid fornemme, hvor man har dem«

Den garvede musiker gav den fuld gas foran flere hundrede børnehavebørn i Nilles Telt på Sølund Musik-Festival.

Artiklens øverste billede
Mek Pek inddrog flere gange gennem sit “Åh Abe Show” de fremmødte børn. Det kom der mere end én sjov udtalelse ud af. Foto: Sten Brøgger

Der blev gestikuleret med hele kroppen, da Mek Pek tirsdag spillede for begejstrede børn i Nilles Telt. Foto: Sten Brøgger

Få grænser

59-årige Mek Pek beskriver børn som »ærligheden selv.«

»Hvis de kan lide det, de hører, og synes, det er sjovt, er de meget tro og giver den fuld gas. Hvis de ikke synes om det, går de bare, og det er jo det, der er så fedt, for man kan altid fornemme, hvor man har dem. Det er sjovt, at mange af dem ikke har grænser eller hæmninger, og det gør nogle gange, at man får nogle sjove oplevelser,« siger han og tilføjer:

»Det gør også, at man nogle gange får nogle trælse oplevelser, hvis de piller for meget ved trompeten og bassen.«

Aarhusianske Mek Pek har gennem en lang karriere blandt andet spillet trompet på Kim Larsen & Bellamis album “Forklædt som voksen,” der er det andet mest solgte album i Danmark nogensinde. Her backstage ved Sølund Musik-Festival. Foto: Sten Brøgger

»Ven for livet«

Mek Pek har i 30 år i streg, på nær et enkelt, været konferencier ved Sjællandsfestivalen, en todages festival for mennesker med fysiske og/eller psykiske handicap. 

»Hvis Birthe Kjær og jeg ikke er der, bliver de helt triste, så jeg bliver ved med at komme tilbage,« som han siger. 

Mek Pek og band har også optrådt ved Roskilde Handi-Festival, og den kendte sanger og musiker ser lighedstegn mellem børn og mennesker med udviklingshæmning.

»Handicappede er lidt ligesom børn. Hvis de ikke kender sangene, går de, men hvis man fyrer den af og laver noget samme med dem, er de så glade og ufatteligt kærlige og dejlige mennesker. Man har en ven for hele livet, hvis man giver et kram,« siger han.

Mek Pek spillede tirsdag aften 13. juni atter på Sølund Musik-Festival. Her var han i selskab med sit Party Band. 

Mek Pek forklarede ved slutningen af sin formiddagskoncert på pædagogisk vis, at han nu gik ud bagved, og så skulle børnene råbe “ekstra nummer” så højt, de kunne. Foto: Sten Brøgger

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here