Mere privatisering kan forværre krise på offentlige sygehuse

236.740 danskere blev henvist til behandling på et privathospital i 2022. Det svarer til en stigning på 63 procent sammenlignet med 2019, viser tal fra Danske Regioner.

Står det til SVM-regeringen, skal privathospitalerne behandle endnu flere patienter. I det forslag til akutplan for sundhedsvæsenet, som regeringen for nylig har lagt frem, er der lagt op til, at privathospitalerne ud over de nuværende opgaver med udvalgte operationer også skal tage sig af mere specialiserede behandlinger.

Regeringen har den 23. februar offentliggjort en aftale med regionerne, der skal føre akutplanen, herunder den øgede brug af privathospitaler, ud i livet.

Flere opgaver til privathospitalerne skal ifølge regeringen være med til at løse den nuværende voldsomme krise i det offentlige sundhedsvæsen, hvor arbejdspresset er massivt, ventelisterne er lange, operationer må aflyses, og afdelinger lukker ned, fordi der mange steder er mangel på sygeplejersker og anden arbejdskraft.

Forslaget om øget brug af privathospitaler vækker bekymring blandt ansatte på de offentlige sygehuse.

– Jeg har ikke noget imod, at privathospitalerne er der i et vist omfang. Men når man flytter operationer og behandlinger fra det offentlige til det private, flytter man også sygeplejersker og læger samme vej, fordi både løn og arbejdsforhold er bedre i det private. Det vil betyde, at det offentlige sundhedsvæsen bliver yderligere udsultet, siger Christina Windau Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Kreds Nordjylland.

– Planen vil føre til, at der bliver endnu færre ansatte på de offentlige sygehuse. Det betyder, at ventelisterne til de komplicerede operationer, der kun kan udføres i offentligt regi, vil vokse yderligere, tilføjer hun.

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd på landsplan, har samme bekymring.

– Når man lægger flere penge til den private sektor og ved, at der er de sygeplejersker, der er, så er skridtet for den enkelte sygeplejerske til at flytte derover, hvor lønnen er højere, kortere, siger hun i en pressemeddelelse.

Også blandt lægerne er der bekymring over forslaget.

– Privatisering er et problem, som er med til at ødelægge noget af vores offentlige sundhedsvæsen. Der er røget for mange penge over i det system. Vi skrider i retning af lande som England og USA, hvis vi tænker, at de private kan løse problemerne i sundhedsvæsenet. De private behandler selektive lidelser hos selektive patienter. De tager sig ikke af de mest syge og laver ikke de sværeste og farligste operationer, siger Camilla Nøjgaard, der gennem de sidste 10 år har arbejdet som overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

Hun har i flere debatindlæg i Politiken advaret om, at sundhedsvæsenet står på afgrundens rand og er truet af kollaps.

Privathospitaler tager ikke de mest syge

Privathospitalerne laver udelukkende planlagte operationer. Al akut behandling er noget, som det offentlige tager sig af. Men lige nu er de offentlige sygehuse så pressede, at de ikke længere er i stand til at behandle alle akutte patienter i tide, konstaterer Camilla Nøjgaard.

Privathospitalerne laver mange af den samme slags operationer som for eksempel af slidte knæ og hofter. Samtidig sorterer de private sygehuse de mest komplicerede patienter med flere lidelser fra.

– Med mange af den samme slags patienter, der ikke er så syge, kan privathospitalerne lave korte, effektive forløb, forklarer overlægen fra Hvidovre Hospital.

– I det offentlige har vi derimod pligt til at tilbyde alle typer sundhedsydelser og tage alle patienter. Vi skal oppebære et akut beredskab og tillige kunne håndtere ikke-akutte patienter med alle grader af komplikationer. Det forventes herudover, at lægerne deltager i forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder, og det offentlige sundhedssystem uddanner læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer, portører, bioanalytikere og andre faggrupper, tilføjer hun.

Indtil nu har privathospitalerne fået en højere takst, for de behandlinger og undersøgelser de laver, end de offentlige sygehuse. Men nu lægger regeringen op til at nedsætte taksterne midlertidigt i en periode, så privathospitalerne får 12 procent mindre fra 1. juni til nytårsaften i år og 10 procent mindre næste år.

– Det er godt, at taksterne nu bliver lavere. Det burde være sket for længe siden, mener Camilla Nøjgaard.

Privatisering er et problem, som er med til at ødelægge noget af vores offentlige sundhedsvæsen. Der er røget for mange penge over i det system. Vi skrider i retning af lande som England og USA, hvis vi tænker, at de private kan løse problemerne i sundhedsvæsenet.

Camilla Nøjgaard, overlæge på Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Hun er ligesom Christina Windau Hay Lund bekymret for, at flere opgaver til det private vil trække flere sygeplejersker og læger væk fra det offentlige.

– Vi fisker jo i den samme sø, siger overlægen.

Hun oplever konkret, at mange højt specialiserede læger, der for eksempel har udført levertransplantationer og andre komplicerede operationer, er rykket over på privathospitalerne og nu laver almen kirurgi. Det er et stort tab for de offentlige sygehuse, ikke mindst fordi det tager mange år at uddanne den slags superspecialister.

Også fagforbundet FOA advarer mod øget brug af privathospitaler.

– Jeg kan godt blive bekymret for det store fokus på privathospitaler og på at udnytte den private kapacitet. Vi skal have styrket det offentlige sundhedsvæsen, ikke flyttet opgaverne. Jeg frygter, at det kan være med til at forstærke uligheden i sundhed, at patienter uden gode private forsikringer stadig kommer i anden række. Og så har vi jo altså kun de hænder, vi har i sundhedsvæsenet. Regionernes rekrutteringsproblemer bliver jo ikke mindre af, at de samme ansatte skal til at behandle flere på de private hospitaler efter normal arbejdstid, siger FOA’s formand Mona Striib i en pressemeddelelse.

Lægeforeningen mener, at det er godt, at regeringen vil bruge kapaciteten på privathospitalerne, men ser samtidig også en risiko for, at det kan trække personale væk fra de offentlige sygehuse.

– Det handler om at gå meget balanceret til værks, for ellers kan man risikere en øget mangel på sundhedsprofessionelle på de offentlige sygehuse, som skal kunne tilbyde akut og specialiseret behandling døgnet rundt, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.

Lægeformanden advarer i øvrigt om, at spredning af specialiserede behandlinger ud på flere sygehuse kan have negativ indflydelse på kvaliteten i behandlingen. I dag er de mest specialiserede behandlinger samlet få steder for at sikre den største ekspertise ved at behandle et vist antal patienter.

Derudover frygter Lægeforeningen, at “kapaciteten af højtspecialiseret behandling i det offentlige langsomt kan miste fodfæste, hvis lægelige specialister rykker til private tilbud”.

Grundlæggende set mener Camilla Nøjgaard ikke, at der nogensinde burde være opbygget privathospitaler i Danmark.

– Jeg har altid ment, at det var en farlig udvikling, og nu er det ved at skride. Der er brug for at omfordele ressourcer fra privathospitalerne til det offentlige sundhedsvæsen i stedet for omvendt, understreger hun.

Ikke et ord om højere løn

Ud over flere opgaver til privathospitalerne har regeringen en række andre tiltag i sin akutplan. Blandt andet er der lagt op til øget brug af udenlandsk arbejdskraft, at ansatte, der arbejder med administration og forskning, skal være med til at passe patienter i en periode, at droppe modregningen for efterlønnere og forlænge behandlingsretten midlertidigt fra 30 til 60 dage.

Samlet set mener Christina Windau Hay Lund, at planen vil gøre problemerne på sygehusene værre i stedet for at løse dem.

– Den meget skuffende plan har kun fokus på, hvordan vi får reduceret ventelisterne nu og her. Selvfølgelig skal vi have nedbragt ventelisterne, men regeringen overser fuldstændig, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er personale nok til at udføre operationer og behandlinger. I forvejen kan mange stillinger ikke besættes. Og planen indeholder intet, der kan få sygeplejerskerne og andre faggrupper til at blive i deres job – nærmest tværtimod, siger forkvinden for DSR Nordjylland.

– Alene sidste år forlod 2400 sygeplejersker sygehusvæsenet på grund af for dårlige arbejdsvilkår og løn. Derfor er det helt afgørende at få flere ansatte. Den udfordring forholder akutplanen sig ikke til. Der er brug for en plan, der akut gør det mere attraktivt for sygeplejersker og andre ansatte at fortsætte i det offentlige sundhedsvæsen. Med regeringens plan vil mange have svært ved at se grunden til, at de skal blive. Jeg hører fra mange sygeplejersker, at de venter og venter på, at tingene skal blive bedre, men der sker ingenting. Mange er ved at miste håbet, tilføjer hun.

Selvfølgelig skal vi have nedbragt ventelisterne, men regeringen overser fuldstændig, at det kun kan lade sig gøre, hvis der er personale nok til at udføre operationer og behandlinger.

Christina Windau Hay Lund, forkvinde Dansk Sygeplejeråd Nordjylland

Også formanden for sygeplejerskerne i hele landet er yderst kritisk over for akutplanen i sin helhed.

– Jeg ser ikke noget i akutpakken, som kan motivere sygeplejersker til hverken at blive eller vende tilbage til det offentlige sundhedsvæsen – bortset fra efterlønnerne, siger Grete Christensen.

Camilla Nøjgaard konstaterer, at problemerne på de offentlige sygehuse har fået lov til at vokse sig så store, at de ikke kan løses hurtigt.

– Politikerne har i årevis vidst, at der kommer flere ældre og flere kronisk syge. Men de har sovet i timen. De skulle have gjort mere for at tiltrække folk til plejeuddannelserne. Så kom covid-19-epidemien, der pressede sundhedsvæsenet hårdt. Derefter strejkede sygeplejerskerne for at få mere i løn. I stedet fik de et slag over næsen. Det var dumt. Mange fik nok og forlod faget, siger overlægen.

– Nogle af tiltagene i regeringens akutplan er da gode, men manglen på sygeplejersker er nu så stor, at man ikke lige kan rette op på det. Det kommer til at tage tid. Og der er nødt til at komme nogle flere penge til de sygeplejersker, vi vil fastholde, tilføjer hun.

Akutplanen indeholder ikke noget om højere lønninger. Lønspørgsmålet bliver behandlet i Lønstrukturkomiteen, der skal se på lønudviklingen i den offentlige sektor. Komiteen skulle være kommet med sine anbefalinger i 2022, men er forsinket. Anbefalingerne forventes nu i løbet af foråret.

Derudover har den tidligere regering også nedsat en såkaldt Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet. Den skal i starten af 2023 komme med sine første anbefalinger til, hvordan der kan sikres tilstrækkeligt med uddannede ansatte på sygehusene. Den endelige rapport skal komme inden årets udgang.

Det er for lang tid at vente for et offentligt sundhedsvæsen, der konstant mister kvalificerede ansatte og har svært ved at trække nye til, konstaterer Camilla Nøjgaard og Christina Windau Hay Lund.

Mere udenlandsk arbejdskraft

De anerkender, at der nok kan skaffes lidt ekstra arbejdskraft ved at afskaffe modregningen i efterlønnen i 2023 og 2024 for ældre sundhedsuddannede, der godt vil give en hånd med.

Det kan også give flere hænder at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Her vil regeringen ensrette sprogkravet for sygeplejersker fra tredjelande med de krav, der gælder for EU-lande. Derudover skal det være hurtigere for sundhedsuddannede at få anerkendt deres uddannelse og få opholds- og arbejdstilladelse.

– Det er en god ide at løsne op i forhold til udenlandsk arbejdskraft, mener Camilla Nøjgaard.

– Man skal bare passe på med at lette sprogkrav. At de ansatte kan tale dansk er vigtigt for patientsikkerheden. Og så er forslaget ikke særligt solidarisk med alle de andre lande, der også mangler sygeplejersker, mener Christina Windau Hay Lund.

Begge de to hilser velkomment, at regeringen med akutplanen vil forlænge behandlingsretten fra 30 til 60 dage. Behandlingsretten betyder i dag, at hvis en patient skal vente mere end 30 dage på sygehusbehandling, får vedkommende ret til at blive behandlet på et privathospital på det offentlige sygehus’ regning. Fremover vil det i en midlertidig periode blive udvidet til 60 dage.

Behandlingsretten betyder konkret, at de offentlige sygehuse af økonomiske årsager bliver presset til at behandle de mindre syge patienter, der ellers har mulighed for at komme på privathospital, før mere alvorligt syge patienter, der ikke har den mulighed.

– Det er super godt, at behandlingsgarantien bliver forlænget. Det giver lægerne bedre mulighed for at behandle de mest alvorligt syge patienter først, siger Camilla Nøjgaard, der havde ønsket, at behandlingsretten blev sat helt på standby i en periode.

Modsat ser hun ingen mening i regeringens forslag om, at nogle af de ansatte på sygehusene, der i dag arbejder med administration, forskning og udvikling, i en periode skal ind og tage sig direkte af patienterne.

– Det lyder som at tisse i bukserne for at holde varmen. Hvad så med forskning og udvikling af fremtidens løsninger? Jeg kunne forstå et sådant forslag under covid-19, men at ville stoppe forskning over flere år er en dårlig ide. De sygeplejersker og læger, der har valgt det område, har jo også gjort det af en grund. Jeg tror ikke, at man bare kan få dem til at gå ud i vagter, siger overlægen.

– Det er en helt forkert vej at gå at ville begrænse forskningen. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle sygeplejen. Det har betydning for kvalitet og patientsikkerhed. Det risikerer også at skræmme flere sygeplejersker væk, end det skaffer. For hvordan vil man reagere, hvis det forskningsarbejde, man er ansat til, bliver lukket eller udsat, og man bliver tvunget til at tage nattevagter på en sengeafdeling? Jeg frygter, at en del vil sige op. Man forsøgte i øvrigt det samme under corona – uden succes, fortæller Christina Windau Hay Lund.

Akutplanen indeholder også et forslag om, at vagtarbejdet på sygehusene i højere grad fordeles ud på flere ansatte. Sygeplejerskerne i Nordjylland har konkret oplevet et eksempel på, hvad den ide kan betyde.

– Nogle sygeplejersker, der arbejder i vagtfri stillinger på et ambulatorium i Hobro, har fået besked om, at de skal være med til at tage vagter på Aalborg Sygehus. Hvis ikke de accepterer det, kan de betragte sig selv som opsagt. Det er ikke en løsning. Det kan få flere til at søge væk fra faget, understreger den nordjyske sygeplejeforkvinde.

Hvad burde akutplanen indeholde?

Camilla Nøjgaard og Christina Windau Hay Lund har en række konkrete forslag til, hvad akutplanen burde indeholde:

– For det første skal der være øget løn, specielt til vagtsygeplejerskerne. Der er brug for at skrue op på ligheden mellem lønningerne på offentlige og private sygehuse. Mere udenlandsk arbejdskraft er godt, og så skal vi uddanne langt flere på de områder, hvor der mangler arbejdskraft. Behandlings- og udredningsgarantien skal helt afskaffes. Der skal laves mere på de offentlige sygehuse i stedet for at sende flere opgaver til privathospitalerne, siger Camilla Nøjgaard.

– Og så skal politikerne melde ud til befolkningen, at som situationen er nu, kan sygehusene ikke tilbyde alt det, de tidligere har kunnet, tilføjer hun.

Christina Windau Hay Lund er enig i, at en akutplan burde se på lønningerne.

– Der er brug for en plan her og nu for, hvordan vi kan fastholde de nuværende sygeplejersker og kan rekruttere nye. Her er vi nødt til at snakke løn og til at se på, hvordan den enkelte kan få indflydelse på tilrettelæggelsen af sit arbejdsliv. Derudover skal der alle vegne sikres en ordentlig introduktion af nye sygeplejersker, erklærer sygeplejerskeforkvinden.

– Hvis der ikke hurtigst muligt præsenteres en langsigtet plan, frygter jeg, at håbet om en nødvendig forandring i arbejds- og lønvilkår vil svinde ind. Det vil få endnu flere til at overveje deres fremtid i et sundhedsvæsen, hvor ingen reelt handler med andet end kortsigtede pakker og hurtige løsninger, tilføjer hun.

Regeringen har bebudet, at den på den lange bane vil gennemføre en ny organisering af sundhedsvæsenet, der skal sikre sammenhæng og mindske ulighed.

Regeringen vil i starten af 2023 nedsætte en Strukturkommission, der skal komme med sine anbefalinger til indretningen af sundhedsvæsenet i starten af 2024.

I øjeblikket er der gang i implementeringen af den sundhedsreform, som den tidligere regering fik vedtaget sidste år. Den indeholder blandt andet etablering af op mod 25 nærhospitaler.

Men det er ikke nye omorganiseringer, der er brug for ude på sygehusene, understreger både Camilla Nøjgaard og Christina Windau Hay Lund.

– Vi har brug for ro og fred, så vi kan få snuden op over vandet igen, siger førstnævnte.

Den nordjyske sygeplejerske er af samme mening. Hun bruger blot ordene: Arbejdsro og stabilitet.

Læs også