Af Ole Toft. Gl. Balle Silkeborg
»Centralen!« – »Hej Åse«, (vores nabo var telefondame på Centralen i Silkeborg). »Kan jeg få min mor?« »Der er optaget … nej, vent! Jeg tror, de slutter nu, så værs’go!«
Det var lettere dengang, der kun var JTAS og KTAS og hvad de hed, de store monopoler på fastnettelefoni. Det var også dengang, vi kunne sende brevpost, der nåede frem efter en eller to dage! I dag tager det kun sekunder – hvis det altså fungerer! Fastnettelefonen virker heldigvis stadig, om end den ikke kan bruges til meget andet end gratis samtaler med dem, der også har beholdt det sikre analoge – og det gælder heldigvis mange gode gamle hæderkronede firmaer og butikker.
Hvem husker ikke fortidens udfordringer, når én sad på loftet med antennen i hånden, mens en anden sad i dagligstuen og skreg »Virker!« – »Virker ikke!« – indtil prøvebilledet langt om længe stod knivskarpt ( i datidens målestok).
Det står langt værre til med »de ny-digitale forbandelser«.
Naturligvis skulle vi også have fibernet, så snart det var muligt. Elektrikeren havde lagt antennestik ind overalt – undtaget på badeværelserne – og en overgang havde vi tv i samtlige rum. Så blev alt tv digitaliseret, og alle vores analoge tv-modeller blev forældede i ét hug. Men ikke nok med det. Tv-program-pakke-udbyderne skiftede hænder, og pludselig passede hverken bokse eller routere. Samtidigt var alle delinstallationer nu ikke mere samlet ét sted. Det havde vi dog allerede fået en forsmag på år tilbage, da vores ny tilkoblede fiber drillede, og en tilkaldt reparatør fortalte, at han kom fra Tele Danmark, da de fortsat ejede svagstrømslinjen. Det var derfor begrænset, hvad han måtte lave, idet vi havde valgt en anden programudbyder.
Når ting går galt i en weekend, så er fanden løs. Således også forleden søndag, da vi kom hjem fra en lille sommerhusferie. Vi kunne ikke komme i kontakt med vores eget net eller router, og dermed var det umuligt at hente vigtige dokumenter fra diverse harddiske. Jeg ved ikke, hvor mange gange, at jeg har truet med at smide it-lortet i havnen, men hvis alle mine trusler var blevet til virkelighed, så ville Hjejleselskabet for længst været gået konkurs på grund af et overfyldt havnebassin!
Efter en ventetid på over 90 minutter kom vores families it-ekspert endelig igennem til »en forkert afdeling« i Norlys, og efter en ny omstilling og en digital-faglig-snak blev man enige om at sende en tekniker tirsdagen efter. En stor værkstedsbil med logo fra Norlys mødte os i indkørslen på det aftalte tidspunkt, men chaufføren meddelte os straks, at hans eneste opgave var at skifte fiberboksen. Alle andre spørgsmål skulle rettes til Stofa. Stofa har godt nok hjemmebase ved Norlys, men mange tilhørende elementer er udliciteret til en række andre firmaer???
Har udviklingen siden Åse virkelig kun været god og gjort det lettere for os almindelige borgere? Hvad mon fremtiden bringer?
