Home Per Brændgaard Mystik om Maui, Sygdom X og ny MeToo-sag | perBraendgaard.dk

Mystik om Maui, Sygdom X og ny MeToo-sag [B.A. #217] | perBraendgaard.dk

11
0
mystik-om-maui,-sygdom-x-og-ny-metoo-sag-[ba-#217]-|-perbraendgaard.dk
Mystik om Maui, Sygdom X og ny MeToo-sag [B.A. #217] | perBraendgaard.dk

Mere end 2.000 børn er forsvundet på Maui. Jødisk rapper støtter Trump. Sygdom X som forretningsmodel. Særlig form for jødedom kommer fra Ukraine. MeToo-sag mod dansker i London.

Mystikken om Maui vokser. Først var der mystikken om, hvordan brandene startede. Nu er der også mystik om forsvundne børn. Steigan berettter, at kun 600 ud af mere end 3.000 skolebørn er vendt tilbage til skolen fra Lahaina-området, hvor brandene hærgede. Der er fortsat mere end 2.000 børn, som der ikke er gjort rede for i følge Hawaii State Department of Education.

Jeg har set videoer fra Maui optaget af borgerjournalister, der viser biler, der har været udsat for ekstremt høje temperaturer med smeltet aluminium til følge, mens de omkringliggende landområder ikke viser tegn på brand. Så vidt jeg kan se, er disse videoer nu blevet fjernet fra YouTube. De videoer, jeg så, var optaget indenfor områder, som var blevet afspærret af myndighederne, selvom der ikke længere var brand.

Document beretter om den jødiske rapper Jessie Friedman, der har fået succes med rapsangen ‘First Day Out’, hvor han som ‘Trump the Don’ rapper som om, at han er Donald Trump. Jessie Friedman identificerer sig som hvid jøde, og han er i følge Document ikke den eneste, der har udgivet rap til støtte for Trump.

David Bell beskriver i Brownstone Institute, hvordan ‘Sygdom X’ er en god forretningsstrategi. Det handler om nye virussygdomme, hvor medicinalindustrien kan producere en vaccine, som regeringen kan købe og mere eller mindre tvinge hele befolkningen til at tage. Med nye generationer kommer der nye kunder, og hvis vaccinen kræver vedvarende boosterstik, så er det en endnu bedre forretning for vaccineproducenterne.

David Bell beskriver, hvordan de økonomiske investeringer i at bekæmpe f.eks. covid-19 er helt ude at proportioner med, hvor mange der dør af den sygdom sammenlignet med andre sygdomme årligt. Artiklen beskriver CEPI som den største organisation for offentlig/privat-partnerskab for vaccineudvikling til pandemier. CEPI blev en del af World Economic Forum i 2017. CEPI har udtalt: “Truslen om Sygdom X, der inficerer den menneskelige befolkning, og som hurtigt spreder sig rundt i verden, er større end nogensinde før.”

David Bell beskriver også, hvordan sundhedsprofessionelle er ganske sårbare overfor Sygdom X-propagandaen, da deres indkomst og karrierer er baseret på loyalitet overfor pandemiindustrien. Derfor medvirker de sundhedsprofessionelle i bagvaskelse og udskamning af dem, der taler imod propagandaen. Drevet og beskyttet af deres sponsorers propaganda bliver de lydige sundhedsprofessionelle samtidig blinde overfor de store årsager til dårligt helbred, og de opfører sig som om, at pandemirisiko er det eneste, der betyder noget for sundheden.

Document beretter, at ukrainske flygtninge nu udgør 1 % af befolkningen i Norge, og flygtningestrømmen fra Ukraine fortsætter med at stige. I modsætning til tidligere flygtningestrømme, så er der ikke mange muslimer blandt ukrainerne. I følge Wikipedias artikel om religion i Ukraine identificerer 85 % af befolkningen i Ukraine sig som kristne. 10 % identificerer sig som ateister. Det fremgår også, at jødedom har eksisteret i de ukrainske landområder i ca. 2.000 år. I det 7. århundrede konverterede det overlappende naboland Khazarien til jødedom. I det 18. århundrede opstod hasidisme anført af Chabad Lubavitch som en ny lære indenfor jødedom i det, der er Ukraine i dag, og som så siden har spredt sig til resten af verden.

Berlingske udgav i går en artikel om en ny, politisk MeToo-sag, der har ramt den danske erhvervsmand 46-årige Daniel Korski, der er bosat i London. Korski stod til at blive det konservative bud til borgmestervalget i London, da tv-producer og erhvervskvinde 61-årige Daisy Goodwin skrev en klumme, hvor hun påstod, at Daniel Korski tog hende på brystet under et møde for 10 år siden. Daniel Korski afviser, at det har fundet sted, men kvindens beskyldninger var nok til at få ham fjernet fra borgmestervalget.

Det er påfaldende, at kvinden ikke tidligere har fremført beskyldningerne, og at de først kommer 10 år senere på et tidspunkt, hvor de er ødelæggende for Daniel Korskis politiske og måske også erhvervsmæssige karriere. Daniel Korski får opbakning fra Sara Hagemann, der er prodekan for uddannelse på Københavns Universitet og engageret fortaler for kvinders rettigheder. Hun har udtalt til Berlingske, at de fremsatte anklager mod Korski er utilstrækkeligt underbygget og undergraver troværdigheden for MeToo-bevægelsen.

Kilder og inspiration: Nyhedsportalen 2.-3. september 2023.

Cover: Unsplash.com (Mohamed Nohassi)

0 0 votes

Brugervurdering

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here