Home Herning Nederlag mod nedrykkere: FC Midtjylland tabte første test | Herning Folkeblad

Nederlag mod nedrykkere: FC Midtjylland tabte første test | Herning Folkeblad

2
0
nederlag-mod-nedrykkere:-fc-midtjylland-tabte-forste-test-|-herning-folkeblad

Thomas Damm
Journalist

Thomas Damm
Journalist| +45 96 26 37 17 | tbd@herningfolkeblad.dk

Jeg har været sportsjournalist på Folkebladet siden 2006. Har især fokus på ishockey. Er (desværre) ikke selv særligt sportsligt anlagt … Født og opvokset i Aarhus så holder altid lidt øje med de hviie’ fra Fredensvang. Tip mig gerne om stort og småt fra den lokale sportsverden!

Se flere artikler af Thomas Damm

FODBOLD Fredag eftermiddag var det blevet tid til FC Midtjyllands første træningskamp i opstarten frem mod den nye sæson. På en brandvarm og velbesøgt træningsbane i Ikast var Ulvene værter for en kamp mod superliganedrykkerne fra AaB.

På forhånd havde cheftræner Thomas Thomasberg bebudet, at alle 11 FCM-spillere skulle skiftes i pausen.

I første halvleg blev der spillet 4-4-2, mens man i de sidste 45 minutter spillede 4-3-3.

Fakta

FC MIDTJYLLAND 1-2 AAB (0-2)

0-1 Younes Bakiz 9′

0-2 Lucas Andersen 12′

1-2 Franculino Djú 80′

FCM i første halvleg: Oscar Hedvall – Henrik Dalsgaard, Stefan Gartenmann, Pablo Ortiz, Nikolas Dyhr – Valdemar Byskov, Charles, Kristoffer Olsson, Aral Simsir – Marrony, Júnior Brumado.

FCM i anden halvleg: Jonas Lössl – Victor Bak, Ousmane Diao, Juninho, Paulinho – Armin Gigovic, Emiliano Martínez, Oliver Sørensen – Gustav Isaksen, Franculino Djú, Frederik Heiselberg

Fra start blev det til et gensyn med angriberen Marrony, der var ganske iøjnefaldende. Han deltog godt i spillet og kom til afslutninger, men var ikke tæt på at score.

I stedet viste gæsterne effektivitet og bragte sig ganske hurtigt på både 1-0 og 2-0. Mens Henrik Dalsgaard var ude til behandling efter at have slået hovedet, spillede AaB sig igennem der, hvor han manglede, og Yones Bakiz scorede fra en spids vinkel i venstre side.

Kort efter blev det 2-0 direkte på et frispark sat ind af anfører Lucas Andersen. I målet så debutant Oscar Hedvall, der er kommet til fra Silkeborg, lidt passiv ud. Det var vist i hans side, at bolden kom. Her var der endnu ikke spillet et kvarter.

Simsir sprudlede

FCM’erne fik sig kæmpet sig tilbage i matchen. Blandt andet var Aral Simsir iøjnefaldende og skabte en helt masse på egen hånd. Mon ikke mange af fansene rundt om banen glædede sig over, at han netop har forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland.

Junior Brumado misbrugte en stor chance – skabt af Marrony – da han var for længe om at få afsluttet i en position midt for mål.

Blandt de nye til anden halvleg var offensiv-spilleren Franculino, som FCM har hentet i Benfica. Han fik scoret reduceringsmålet til 1-2, da han pandede et indlæg fra Gustav Isaksen i nettet.

FCM dominerede klart, og der var kun ganske få tilløb til chancer for nordjyderne, men de forsvarede sejren på 2-1 hjem.

FC Midtjyllands nyindkøbte forsvarsprofil, islandske Sverrir Ingi Ingason, kom ikke i aktion.

Næste test for Ulvene bliver på tirsdag, hvor det er samarbejdsklubben FC Fredericia, også fra 1. division, der kommer på besøg i Ikast.

Tredje og sidste test spilles mod AGF i Aarhus på søndag i næste uge.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here