Home Lolland Falster Nu må der snart ske noget: Butiks-afgørelse på trapperne

Nu må der snart ske noget: Butiks-afgørelse på trapperne

nu-ma-der-snart-ske-noget:-butiks-afgorelse-pa-trapperne
Måske afklares det inden for den kommende måned, hvad der skal være i den store tomme butik i Stubbekøbing. Foto: David Arnholm

Der kommer snart afgørelse på situationen i Stubbekøbing, forventer Salling.

Bjarne Arildsen ba@ftgruppen.dk

STUBBEKØBING: En afklaring på, hvad der skal ske med butikssituationen i Stubbekøbing, er rykket lidt nærmere.

Folketidende har spurgt Salling Group, der blandt andet står bag Netto, om nyt i sagen.

Herfra forlyder det, at sagen stadig er til behandling hos Konkurrencestyrelsen.

Annonce

– Men der kommer nok en afklaring indenfor den næste måneds tid, oplyser Salling Group også til Folketidende.

Yderligere er ikke oplyst på nuværende tidspunkt.

Tom siden påske

I øjeblikket må de mange kunder i Stubbekøbing nøjes med den lille Netto, der ligger i Vestergade.

Ganske vist er der bygget en stor ny butik på hjørnet af Alslevvej og Nykøbingvej.

Det var Aldi, som påbegyndte byggeriet, men siden har Aldi trukket sig ud af Danmark.

De fleste af Aldis butikker er overdraget til Rema 1000-kæden, men det gælder – så vidt vides – ikke Stubbekøbing.

Så den nye butik står derfor fortsat tom og har gjort det siden påske.

Annonce

Frustreret over ventetid

– Det er simpelthen ærgerligt, at vi kun har én butik her i byen. Især hvis man ser på det udbud af butikker, som der er i Nørre Alslev, sagde Ulla Dyrløv, borger i Stubbekøbing blandt andet for cirka to uger siden.

Det er simpelthen ærgerligt, at vi kun har én butik her i byen.

Ulla Dyrløv

– Tidligere havde vi tre, ja faktisk fire, dagligvarebutikker i Stubbekøbing. Det er helt gak, som det er nu, mente Arne Jakobsen.

Men begge – og andre borgere – ser ud til at skulle vente yderligere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here