Home Nyheder Ny efterretningsanalyse: 'Dette område er blevet en 'killing zone''

Ny efterretningsanalyse: 'Dette område er blevet en 'killing zone''

2
0
ny-efterretningsanalyse:-'dette-omrade-er-blevet-en-'killing-zone''

Et særligt område nær den ukrainske by Bakhmut har med den seneste udvikling forvandlet sig til en ‘killing zone’.

Og det går særligt ud over de russiske styrker.

Sådan lyder det i en efterretningsanalyse fra det britiske forsvarsministerium om situationen i det krigshærgede land.

I månedsvis har russerne forsøgt at indtage byen Bakhmut i den østlige del af landet – og den seneste tid har særligt den berygtede russiske lejehær Wagner gjort fremskridt i området, lyder det:

Her ses ukrainske styrker nær frontlinjen ved Bakhmut 7. marts.
Her ses ukrainske styrker nær frontlinjen ved Bakhmut 7. marts. Foto: RFE/RL/SERHII NUZHNENKO
Vis mere

»I løbet af de seneste fire dage har Wagner-gruppens styrker taget kontrol over det meste af den østlige del af Donbas-byen Bakhmut. I byens centrum markerer Bakhmutka-floden nu frontlinjen,« lyder det i efterretningsanalysen:

»De ukrainske styrker holder den vestlige del af byen og har nedrevet nogle essentielle broer over floden.«

Floden løber gennem byen mellem bebyggede områder på hver side.

Det er med til at gøre, at kampene i området er meget brutale og blodige:

Her ses et satellit-billede af byen Bakhmut den 6. marts.
Her ses et satellit-billede af byen Bakhmut den 6. marts. Foto: MAXAR TECHNOLOGY
Vis mere

»Med de ukrainske enheder i stand til at skyde fra befæstede bygninger i vestlig retning, er dette område blevet en ‘killing zone’ (den drabszone, red.), hvilket sandsynligvis gør det meget udfordrende for de Wagner-styrker, der forsøger at fortsætte deres frontalangreb mod vest,« lyder det i efterretningen.

Dog er de ukrainske styrker også udfordret:

»Den ukrainske styrke og deres forsyningslinjer mod vest er fortsat sårbare over for de fortsatte russiske forsøg på at omgå forsvarsstyrkerne fra nord og syd,« oplyser det britiske forsvarsministerium.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here