Home Economy Ny rapport blotlægger dyb kløft mellem embedsmænd og presse

Ny rapport blotlægger dyb kløft mellem embedsmænd og presse

2
0
ny-rapport-blotlaegger-dyb-kloft-mellem-embedsmaend-og-presse

Ny rapport blotlægger dyb kløft mellem embedsmænd og presse

Embedsmænd føler sig ifølge rapport eksponerede uden mulighed for genmæle, mens pressen oplever lukkethed.

Artiklens øverste billede
Djøf-formand Sara Vergo. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mere end hver tredje embedsmand har meget begrænset eller ret begrænset tillid til medierne.

4 ud af 10 siger, at de er helt eller delvist uenige i, at medierne fremlægger sagerne i den pågældende organisation korrekt.

Sådan lyder det i den længe ventede rapport fra Dybvad-udvalget.

Udvalget dykker ned i forholdet og samspillet mellem politikere, embedsmænd og medier.

Hos journalisterne oplever næsten halvdelen – 45 procent – at de slet ikke eller i mindre grad kan få kontakt til embedsværket i forbindelse med historier. 

Sara Vergo, formand for Djøf, kalder resultaterne påfaldende.

– Jeg vil håbe, at nogle journalister tænker lidt over, om man hænger embedsværkets faglighed lidt for meget ud. Sidder man som embedsmand i en styrelse eller et departement og oplever sin faglighed blive beklikket i en mediesag, er det ikke ligefrem tillidsfremmende.

– Omvendt kan jeg jo også godt forstå, at nogle journalister finder det irriterende, at man ikke kan ringe og snakke med den embedsmand, der ved noget om sagen. 

Udvalget beskriver også, at embedsværket føler en stigende grad af offentlig eksponering og kritik. Uden mulighed for at tage til genmæle. 

Det kan gøre rekruttering til topstillingerne vanskeligere, konkluderer udvalget. 

Det fortæller desuden, at en lang række embedsmænd oplever, at fagligheden er presset, og at deres minister ikke forstår omfanget af de ressourcer, der skal bruges på at implementere politiske forslag. 

Det er konsulentvirksomheden Rambøll, som har foretaget en række undersøgelser i rapporten. Tusindvis af embedsmænd samt en række journalister har svaret. 

Djøf har nedsat Dybvad-udvalget. 

Hovedårsagerne til kløften er forskellige, alt efter om det er journalisterne eller embedsmændene, der bliver spurgt.

Journalisterne oplever en lukkethed. Den professionelle relation er ineffektiv og ”i værste fald taktisk og begrænsende for samspillet”.

Omvendt anser en stor del af embedsværket dialog med en journalist som en risiko for kritik af ministeriet. Flere embedsmænd har den opfattelse, at medierne er mere interesserede i konflikt end substans.

Det bør bemærkes, at der faktisk er en ret stor del af journalisterne, som har tillid til embedsværket. 80 procent har enten meget eller ret stor tillid.

Dybvad-udvalget peger på en række anbefalinger til at forbedre det nuværende forhold.

Det skal sikres, at fagmedarbejdere i embedsværket i højere grad bliver tilgængelige for medierne. Der skal være hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af aktindsigter.

Og så skal det sikres, at ministerierne får tid til at besvare henvendelser fra medierne.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here