Home Economy Nyt digitalt værktøj vil spare byggeriet for mere end 90.000 ton CO2...

Nyt digitalt værktøj vil spare byggeriet for mere end 90.000 ton CO2 om året

2
0
nyt-digitalt-vaerktoj-vil-spare-byggeriet-for-mere-end-90.000-ton-co2-om-aret

Nyt digitalt værktøj vil spare byggeriet for mere end 90.000 ton CO2 om åretPartnere i Peter Jahn og & Partnere, Martin Nielsen (tv.) og Jacob Lemche (th.), har rådført sig med de store aktører i ejendomsbranchen og investeret et massivt millionbeløb i udviklingen af Plando.

Værktøjet Plando vil gøre op med den måde, drift og vedligeholdelse af ejendomme bliver udført. Det vurderes at ville kunne spare dansk ejendomsbranche for godt 1,1 mia. kr. og miljøet for mere end 90.000 ton CO2-udledning om året

Del artiklen på

Energiforbedring af Danmarks godt 100.000 etageejendomme står højt på regeringens ønskeliste, når det kommer til at mindske byggebranchens og dermed Danmarks samlede CO2-udledning. Energiforbedringer er dog en kostelig affære, og uden krav om dokumentation for CO2-udledning og økonomisk incitament for forbedring af ejendomme har den grønne omstilling på det milliardstore renoveringsmarked svære kår.

Det vil den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed, Peter Jahn & Partnere, som årligt rådgiver flere hundrede bygningsejere af større etagebyggerier, nu gøre noget ved og introducerer derfor det digitale planlægningsværktøj Plando.

Et værktøj, der kan spare ejendomsbranchen for op mod 1,1 mia. kr. om året og reducere etageejendommenes CO2-udledning med mere end 90.000 ton svarende til godt 8 % af de danske etageejendommes samlede CO2-udledning.

Der skal investeres
Med Plando kan en bygningsejer, administrator eller anden aktør nu på en simpel måde opstille flere såkaldte renoveringsscenarier, som gør det mere intuitivt og enkelt at vurdere, hvilken kombination af ejendomsforbedringer der er billigst og mindst klimabelastende, og som tilskriver en ejendom den størst mulige værdi.

Værktøjet skal altså anskueliggøre de forbrugs- og CO2-besparelser samt den værdi, ejendomme tilskrives over tid, når der investeres tungt i energiforbedringer. Og investeres, det skal der, mener partner i Peter Jahn & Partnere, Martin Nielsen:

– Ejendomsbranchen er enormt prisdrevet, og energiforbedringer er dyre. Derfor er det afgørende for den grønne omstilling af renoveringsbranchen, at vi giver bygningsejer eller -administrator mulighed for at lægge en ambitiøs strategi for deres ejendomme tidligt i planlægningsfasen, som giver det nødvendige overblik over både klima og økonomi, siger han.

Når en bygningsejer eller -administrator i dag skal vurdere, om der skal udskiftes eksempelvis tag, vinduer eller varmecentral på én eller flere ejendomme, foregår det typisk i nogle tunge, tekniske dokumenter, der ikke giver mulighed for at vurdere flere mulige løsninger, og som ikke beregner energibesparelser eller CO2-reduktioner.

Skal være nemt for administrator og bygningsejer
Dermed kan man heller ikke beregne økonomiske besparelser og den værditilvækst, man kan opnå over tid ved at renovere klimavenligt. Det kan give anledning til dyre, kortsigtede løsninger, der skal udskiftes ad flere omgange, hvilket belaster miljøet i unødvendigt høj grad.

– Hvis vi skal mindske renoveringsprojekters CO2-aftryk og skabe økonomisk incitament for den grønne omstilling i byggebranchen, så kræver det, at vi gør det nemt for bygningsejer eller bygningsadministrator at sammenligne renoveringsscenarier, som kigger 30 til 50 år frem i tiden. Kun på den måde kan man vurdere, hvilke forbedringer der kan betale sig økonomisk og klimamæssigt over tid. Og det er det, der er det springende punkt, som i sidste ende afgør, om energiforbedringer af høj standard vælges til fra starten. Den udfordring kan Plando hjælpe med, fortæller Martin Nielsen.

Bygninger, broer og veje står for godt 30 % af Danmarks samlede CO2-udledning, og ifølge regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlægsbranchen kommer 40 % af Danmarks energiforbrug og 23 % af CO2-udledningen alene fra energiforbruget i bygninger. En reduktion af renoveringsbranchens CO2-aftryk er dog kun en del af svaret, mener Martin Nielsen:

– Klimaoptimering af etageejendomme ved hjælp af digitale værktøjer er afgørende for den grønne omstilling. Der er dog lang vej mod 2030-målsætningen om at reducere landets CO2-udledning med 70 %. Det kræver lovgivning på området, men også flere skarpe initiativer fra erhvervslivet. Så imens vi venter på politikerne, må branchen gå forrest, siger han.

Plando 

Plando er resultatet af en massiv millioninvestering i et flere årigt udviklingsprojekt hos Peter Jahn & Partnere, der i tæt sparring med ejendomsbranchens store aktører vil sikre en klimavenlig, overskuelig og værdiskabende udvikling af Danmarks ejendomme. Det er et digitalt værktøj, der løfter den traditionelle vedligeholdelsesplan for ejendomme til et strategisk værktøj.

Værktøjet gør det muligt for ejendomsejere, professionelle udlejere, udviklere, ejendomsadministratorer, rådgivere med flere at sammenligne forskellige renoveringsscenarier af én eller flere ejendomme på en simpel måde, hvor værditilvækst og forbrugs- og CO2-reduktioner anskueliggøres på intuitiv vis.

– Plando er et digitalt værktøj, der kan tilgås via hjemmesiden plando.dk
– Plando, der blev lanceret den 26. januar, er abonnementsbaseret, og prisen afhænger af bygningsejers antal af ejendomme
– Alle typer bygningsejere af etagebyggeri kan benytte værktøjet. Det kræver ikke tekniske færdigheder at benytte det
– Plando sætter fokus på energimærkeløft og reduktion i CO2-udledning samt forbrugs- og energibesparelser. Hertil fungerer det også som digital vedligeholdelsesplan

-dc

Læs mere om Byggeri

8/3 2023

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here