Home Lolland Falster Nyt koncept ombord på færgen fra Rødbyhavn

Nyt koncept ombord på færgen fra Rødbyhavn

2
0
nyt-koncept-ombord-pa-faergen-fra-rodbyhavn
“MF Prins Richard” sejler mellem Rødby og Puttgarten. Foto: Scandlines

Du kan nu forsøde din tur ombord på færgen mellem Rødbyhavn og Puttgarten.

Jonas Sørvin jso@ftgruppen.dk

RØDBYHAVN: Juli måned er i fuld gang, og det samme er sommerferien for mange familier i det danske land.

Selvom vejret ikke er helt håbløst i Danmark – tænk bare tilbage på den lange regnpause, vi havde i juni – så vælger mange danskere alligevel at drage sydpå. Og for mange er turen sydpå lig med en tur ombord på Scandlines færger.

Og nu forsøger rederiet at give sine mange kunder i sommerferien endnu mere at se frem til. I hvert fald har det på overgangen mellem Rødby og Puttgarten lanceret et ny burger-koncept ombord på færgen.

Annonce

– Vi har udviklet et enkelt design med et menukort, der er let at forstå, og som tydeligt adskiller sig fra de andre spisesteder ombord på færgerne. Målet er at skabe en stemning af moderne kvalitet og tilbyde kunderne lækre, dampende og velsmagende burgere, siger Scandlines’ administrerende direktør, Carsten Nørland, i en pressemeddelelse.

Et nyt burger-koncept giver Scandlines et mere moderne udtryk og er det første skridt i retning af at hæve kvalitetsoplevelsen.

Håbet er, at det nye mad-tiltag giver Scandlines et mere moderne udtryk, og for rederiet er det det første skridt i retning af at hæve kvalitetsoplevelsen, skriver det.

I første omgang gælder burger-tilbuddet kun på overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgarten.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here