Home Nyheder Ole Birk Olesen og Søren Pind i infight: »Tillykke til Nordsjælland med...

Ole Birk Olesen og Søren Pind i infight: »Tillykke til Nordsjælland med verdens mest idiotiske beslutning«

2
0
ole-birk-olesen-og-soren-pind-i-infight:-»tillykke-til-nordsjaelland-med-verdens-mest-idiotiske-beslutning«

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Allerede abonnent? Log ind

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmålet om en nordsjællandsk togstrækning har fået to borgerlige herrer til at gå i flæsket på hinanden.

Der er tale om henholdsvis tidligere Venstre-minister Søren Pind og Liberal Alliances gruppeformand samt tidligere transportminister, Ole Birk Olesen.

Begge sad som ministre, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Den kollegiale kærlighed mellem de to er dog mildest talt til at overse.

Søren Pind spørger i et opslag på Facebook Ole Birk Olesen, om det er korrekt forstået, at han »har ansvaret for at nedlægge den eneste direkte toglinje til lufthavnen fra Nordsjælland og ind«.

»Hvad i alverden var bevæggrundene i sin tid til at ramme velsagtens Danmarks mest rejsende landsdel på den måde?«

Det spørgsmål har den tidligere liberale transportminister et længere svar på, som begynder således:

»Du er nok et af verdens mest trættende mennesker, fordi du først danner dig dine indignerede holdninger og så ikke ændrer dem, når du forklares, hvad du ikke vidste, da du dannede dig dine holdninger.«

Har mistet direkte forbindelse til lufthavnen

Da en ny køreplan i december 2022 trådte i kraft, mistede Kystbanen, som strækker sig fra Helsingør til København, den direkte forbindelse fra Nivå til Københavns Lufthavn.

Nu kører kystbanetogene kun til Københavns Hovedbanegård, mens Øresundstrafikken kører i sit eget system.

Beslutningen om at skille Kystbanen og Skånetrafikken ad blev i sin tid truffet af transportminister Ole Birk Olesen og et politisk flertal. Meningen var at sikre flere tog til tiden på Kystbanen, fordi Øresundstrafikken har fået skyld for at skabe store forsinkelser.

Det forklarer Ole Birk Olesen da også i sit svar til Søren Pind:

»Kystbanen har i årevis haft massive problemer med aflysninger og forsinkelser. Det har drevet trafikanterne på strækningen til vanvid,« skriver han.

»Javel«

LA’eren forklarer videre, at forsinkelserne er opstået i Sverige og har forplantet sig op langs Kystbanen – og at stationen i Københavns Lufthavn ikke har kapacitet til, at tog kan vende der for at køre tilbage mod Helsingør.

»Men du går jo ikke op i praktiske ting som tyngdekraft, andre af fysikkens love og sporkapacitet i Lufthavnen,« fortsætter Ole Birk Olesen.

Søren Pinds svar er temmelig kortfattet:

»Javel. Men tillykke til Nordsjælland med verdens mest idiotiske beslutning,« skriver han og tilføjer efterfølgende, at »det lader til at være både beslutningen og manden bag«.

De mange forsinkelser på Kystbanen har denne uge fået den nuværende transportminister, Thomas Danielsen (V), til at bede DSB om at »ryste posen«.

Fredag har DSB så fremlagt en ny køreplan, som indebærer, at regionaltogene på Kystbanen fremover vil stoppe ved alle stationer og dermed have længere rejsetid.

Tony Bispeskov, informationschef i DSB, erkender overfor Berlingske, at der er tale om en forringelse »på nogle områder« – men også en forbedring på andre.

»Vi vil selvfølgelig gerne køre så hurtigt som muligt. På den anden side skal kunderne også kunne regne med køreplanen, og der har været for mange aflysninger og forsinkelser på Kystbanen i et stykke tid. Det er vi nødt til at gribe ind over for i en periode med historisk mange sporarbejder, og vi forventer, at den her plan kan give en mere robust drift,« siger han.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here