Strygere, blæseinstrumenter og en arie, der rammer de højeste toner.
Det behøver du ikke tage i operaen for at lytte til. Du kan også gå en tur på banegården flere steder i landet. I Herning har det i en uge braget ud af højtalerne i venteområdet mellem togperron, 7-eleven og buslommer.
Her skal tonerne sørge for, at personer ikke opholder sig unødigt længe i området, fortæller Jørgen Rasmussen, der er chef for stationsservice i DSB.
For musikken skal genere øregangene hos de ballademagere, der den seneste tid har skabt utryghed på stationen i det midtjyske.
– Den løsning, vi har indført her, er også noget, vi har erfaring med fra andre stationer. Der er også gode erfaringer fra udlandet med at spille specielt udvalgt musik, siger han.
– Vi vil ikke acceptere, at nogle skaber uro, og at utryghed finder sted her. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at få det udryddet fra stationen.
DSB har i forvejen indsat en vagt på banegården i Herning, men det er en bekostelig affære. Derfor afprøver de det billigere musikalske alternativ til at opretholde, om ikke ro, så i hvert fald orden.
Umiddelbart spiller musikken til formålet. I hvert fald når butikschefen i 7-eleven på banegården i Herning, Louise Søndergaard, er på arbejde.
– Vi har tidligere oplevet uro i både ventesalen og her i butikken. Men efter musikken er kommet på højtalerne, har vi ikke oplevet noget, siger hun.
Der er enighed om, at musikken hjælper med at holde de personer væk, der skaber utryghed. Både hos Jørgen Rasmussen, som er chef for DSB’s servicestationer og i 7-Eleven hos butikschef Louise Søndergaard. (Foto: © Monica Jørgensen – DR Midt & Vest)
Bare en uge med musik har gjort større forskel end den ansatte vagt, synes butikschefen.
– Vi er mere trygge i hverdagen, når vi arbejder i butikken, og vi bruger ikke tid på at bekymre os om, hvad der foregår ude i ventesalen, fordi de utrygge personer er væk, siger Louise Søndergaard.
Blandet pendlermodtagelse
Selvom musikken tilsyneladende holder alle de uønskede gæster væk, så er der også alle dem, der dagligt skal med toget eller bussen. Her får opera en blandet modtagelse blandt de rejsende på stationen i det midtjyske.
– Det er dejligt, for jeg elsker opera. Jeg synes, det er en god måde at prøve at løse et problem på, siger Britta Underbjerg.
For Lucas Tosti føles den høje opera næsten som tortur. Han bliver i hvert fald meget stresset af musikken. (Foto: © Monica Jørgensen – DR Midt & Vest)
– Jeg synes, det er irriterende og træls at høre på. Jeg bliver helt stresset og føler ikke, at jeg når det, jeg skal. Det larmer, og jeg får ingen ro i hovedet, siger Lucas Tosti.
– Hvis det virker, så synes jeg, at det er et godt initiativ. Og jeg håber det virker, siger Heidi Guldager.
Det er ikke meningen, at musikken skal genere de regulære kunder i den offentlige transport. Så DSB har også været nødt til at justere spilletiderne for de utraditionelle operakoncerter, fortæller Jørgen Rasmussen.
– Vi har fået nogle henvendelser fra vores pendlere, der synes, at det er en belastning at høre på. Så derfor har vi gjort det, at vi i myldretiden sådan set slukker for musikken, siger han.
– Operaen er jo ikke for at genere vores primære kunder. Tværtimod kan man sige, det er for at give dem en højere tryghed, når de er ude på farten, siger Jørgen Rasmussen.
Specialkomponeret kældermusik
Det kommer måske næppe som en overraskelse, at opera og klassisk musik ikke er for alle. Specielt hos yngre mennesker er der længere mellem dem, som lytter interesseret til Wagner, Strauss eller Tchaikovsky.
Det er der en god grund til, fortæller Peter Vuust, der er musiker og professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i, hvordan musik og hjernen hænger sammen.
Britta Underbjerg er godt tilfreds med de nye toner på banegården. (Foto: © Monica Jørgensen – DR Midt & Vest)
– Hvis man skal påvirke os følelsesmæssigt, så er stemmen noget af det stærkeste. Når man nu hører opera for eksempel, så vil hjernen gå ind og overføre de følelser fra den stemme til en selv, siger han.
Så lyse operastemmer kan hurtigt føre til negativt humør. Helt ned på et ubevidst plan, hvor vi ikke ved, hvor det kommer fra.
– Vi har masser af undersøgelser, der viser, at det er ældre mennesker, der bedst kan lide klassisk musik. Unge mennesker kan bedst lide noget, der har nogle rytmer i sig, siger han.
Det er dog ikke kun opera, der kommer ud af højtalerne på banegården i Herning. DSB har også fået specialkomponeret en melodisk rundgang, der kører non-stop i cykelkælderen.
Musikken lyder tilforladelig i starten, men er designet til, at du hurtigt begynder at irritere dig over den. Det fortæller komponist Martin Jantzen, der har lavet melodien sammen med Søren Bundgaard.
– Det er 114 taktslag per minut, og det er den takt, langt de fleste mennesker går i. Så bliver du lullet ind i det her gåtempo. Men, når du så er lullet hen, så starter den forfra, men med en forskudt takt. Det er faktisk et større irritationsmoment, at den starter op igen forskudt, siger Martin Jantzen.
Melodien er catchy i korte doser, men kunne faktisk være lavet endnu mere irriterende, hvis der var kommet vokal på, fortæller komponisten. Men de skal også tage hensyn til dem, der bare skal hente cyklen i kælderen.
– Mange kommer gående i samme tempo som musikken. De falder ind i takten, når de kommer gående med deres cykler. Nogle kom endda dansende til.
– Så for dem, der bare er nede og hente deres cykel og går igen, så bliver det egentlig en okay oplevelse. Men for dem, der tager ophold dernede, så bliver det den der abrupte ting, som igen og igen starter op med med den samme sang og den samme melodi, siger Martin Jantzen.
